Af - 26/10-16 10:36

I dag afgøres det: Skal kønsopdelt svømning fortsætte?I dag afgøres det: Skal kønsopdelt svømning fortsætte?

Kønsopdelt svømning har vakt stor debat i Aarhus. I eftermiddag skal det besluttes om tilbudet skal forbydes.

storybild

Venstres forslag om opgør med kønsopdelt svømning skal behandles på et byrådsmøde i eftermiddag. (Billede: Scanpix/arkiv)

I eftermiddag skal Aarhus Byråd beslutte om kønsopdelt svømning skal fortsætte som et kommunalt tilbud i kommunen. Et emne, der har vakt heftig debat både blandt politikerne og i lokalsamfundet.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Det er Venstre, der har indstillet forslaget, der skal gøre op med kønsopdelt svømning i kommunens svømmehaller.

LÆS OGSÅ: EL om Venstres svømme-forslag: Tilbageslag for integrationen

Svømmeholdene, hvor kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, kan få lov at svømme på hold kun med kvinder, bag tildækkede ruder og med kvindelige livredder, er med til at skabe et parallelsamfund, lød argumentet blandt andet.

LÆS OGSÅ: Venstre vil gøre op med kønsopdelt svømning

Det har tidligere forlydt, at afgørelsen afhænger af, hvor Socialdemokratiet vælger at placere deres stemme. Byrådsmedlem Peder Udengaard (S) afviser dette, og siger, det handler om, at Venstre kan tale godt for deres forslag. Men siger han:

Det er korrekt, at vi om ingen omstændigheder skal acceptere, at vi laver kønsopdelt svømning på grund af religion. Vi skal ikke acceptere et parallelsamfund, der har en kvindeundertrykkende adfærd.

Enhedlisten og De Radikale har tidligere været ude og sige, at de er imod Venstres forslag. Byrådsmedlem Maria Sloth (EL) forklarer, at de har været ude og spørge alle parter i sagen: lokalsamfund, forvaltning, boligforeninger, kvinderne, der svømmer og så videre.

- Alle svarer, at det ikke er med til at fastholde kvinderne i undertrykkelse – det er tværtimod med til at styrke dem. Så selvfølgelig skal de kvinder have det her tilbud, siger Maria Sloth.

Peder Udengaard er dog ikke overbevist:

- Jeg er ikke sikker på, at vi har ordentlige beviser for, at kønsopdelt svømning har den gavnende effekt som flere taler om. Der vil muligvis være en omkostning, men det er vigtigt, at vi som by og byråd og sender et signal om, at den her adfærd ikke er okay.

LÆS OGSÅ: Venstre om kvindesvømning i Aarhus: Middelalderlig tilgang til motion

Hvis forslaget skal vedtages, er det dog vigtigt for Socialdemokratiet, at det er formuleret således, at det ikke rammer andre fritidstilbud, der er kønsopdelte, hvor det ikke skyldes religiøse hensyn.

Maria Sloth (EL) forudser, at det vil få konsekvenser, hvis kønsopdelt svømning bliver forbudt:

Det er rigtig ærgerligt, hvis forslaget bliver vedtaget, for det er at fratage nogle i forvejen svage kvinder muligheden for at dyrke en sund fritidsinteresse.

LÆS OGSÅ: Sociolog: Vær åben over for kønsopdelte svømmehaller


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress