Af - 15/10-15 07:38; Opdateret: 15/10-15 08:08

Bilist overså mand: 20-årig i livsfare efter ulykkeBilist overså mand: 20-årig i livsfare efter ulykke

Bilist overså 20-årig mand, der kom kørende på knallert i et kryds i Horsens.

En 20-årig mand er i livsfare, efter han i aftes blev ramt af en bilist, mens han kørte på sin knallert. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Sammenstødet mellem knallerten og bilen skete i krydset mellem Høegh Guldbergs Gade og Spedalsø i Horsens klokken 18.31.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- En 20-årig mand er indlagt med blødninger i hjernen. Han er i livsfare og er blevet overflyttet til Aarhus Sygehus, sagde vagtchef Hans Hoffensetz i aftes Ritzau.

Der er endnu ikke indløbet nye informationer om mandens tilstand, oplyser Sydøstjyllands Politi her til morgen.

En patrulje var på stedet umiddelbart efter ulykken, og politiet gav den unge mand livreddende førstehjælp på stedet, før ambulancen nåede frem.

Området ved ulykken har været afspærret, og politiet arbejder på at få overblik over, hvordan ulykken skete.

- En bil kommer kørende i krydset og vil dreje til venstre. Knallerten kommer kørende i modsatte retning. Ifølge bilisten er der ikke lys på knallerten, så han ser den ikke og rammer så den 20-årige mand, der kommer fra Horsens, siger Hans Hoffensetz.

De pårørende er blevet underrettet. Bilisten kom ikke noget til i sammenstødet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress