Af Ritzau - 24/05-16 01:42; Opdateret: 24/05-16 07:42

Rygning starter formentlig brand i plejebolig: Én er dødRygning starter formentlig brand i plejebolig: Én er død

Politiet går ud fra, at det er en beboer, der mandag aften mistede livet efter en brand i Aarhus.

storybild

(Billede: Linda Kastrup)

En person har mistet livet, efter at en brand brød ud mandag aften i en plejebolig i Aarhus.

Østjyllands Politi fik anmeldelsen om ild og røg i en af boligerne på Dalgas Avenue klokken 19.47.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Der var ild og røg i en af plejeboligerne. De tekniske undersøgelser kan først finde sted tirsdag, men det tyder på, at branden er opstået som følge af rygning, siger vagtchef Stig Heidemann.

LÆS OGSÅ: Flammer stod op af taget i trælasthandel i Ringsted

LÆS OGSÅ: Brand i autoværksted i Valby udsendte massiv sort røgsky

Der blev fundet en person i boligen, og politiet går derfor ud fra, at der er tale om stedets 67-årige enlige beboer. Det er dog ikke endeligt bekræftet.

- Vi går ud fra, at der er tale om beboeren. Vedkommende var i live, da vi kom til stedet, men personen er efterfølgende afgået ved døden, siger Stig Heidemann.

Branden nåede ikke at sprede sig til resten andre plejeboliger, og ingen beboere er blevet evakueret som følge af episoden.

- Branden var isoleret til den ene bolig, lyder det fra vagtchefen.

LÆS OGSÅ: Farlig brand pulser giftig røg op i luften nær Madrid

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress