Af - 07/01-16 08:28

Drabsdømt angreb medfange med kniv og støvsugerrørDrabsdømt angreb medfange med kniv og støvsugerrør

Anklagemyndigheden kræver forvaring til en 38-årig mand, der angreb en medfange.

storybild

(Billede: Polfoto/Sørensen Jesper/Arkiv)

Anklagemyndigheden i Sydøstjyllands Politi mener, at en 38-årig mand er så farlig, at han skal idømmes forvaring, efter at han angreb en medfange i Statsfængslet Østjylland.

Den tiltalte afsonede på gerningstidspunktet en dom for drab - en forbrydelse, han begik i en fængselscelle i Spanien.

Er du interesseret i nyheder fra Østjylland, så like MX AARHUS her.

Straffen, han fik for drabet, afskrækkede ham tilsyneladende ikke mere, end at han 13. februar 2015 angreb en anden indsat i fængslet i Østjylland med et støvsugerrør og en hjemmelavet kniv i form af en tandbørste isat et barberblad.

Motivet for overfaldet, som anklagemyndigheden betegner som et drabsforsøg, er ikke helt klart.

- Det, han selv forklarer, er, at offeret havde været irriterende og havde trådt over den tiltaltes grænse, siger anklager Jesper Rubow til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Spædbørns bleer bliver brugt til narkoindsmugling i fængslerne

Ifølge anklageskriftet tildelte den 38-årige offeret flere slag i hovedet med støvsugerrøret og skar og stak ham gentagne gange i halsen med den improviserede kniv.

Manden erkender sig skyldig i grov vold, men nægter sig skyldig i drabsforsøg.

Sagen begyndte i Retten i Horsens mandag. Dommen ventes afsagt torsdag.

LÆS OGSÅ: Flertal vil droppe prøveløsladelse for bandemedlemmer

LÆS OGSÅ: Stine sagsøger mand frifundet for voldtægt

LÆS OGSÅ: To unge mænd får betinget fængsel for hacking af fravær

LÆS OGSÅ: Unge får betinget udvisning for angreb på politiet

LÆS OGSÅ: Halvtomme fængsler i julen: Knap hver anden indsat på 'juleferie'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress