Af - 14/11-16 14:04

Milliondonation til åbning af populært madspildssupermarked i AarhusMilliondonation til åbning af populært madspildssupermarked i Aarhus

Planerne for åbningen af en Wefood-butik i Aarhus bliver nu fremskyndet, efter at projektet netop har modtaget en milliondonation.

Metroxpress var med da Wefood slog dørene op til deres første butik på Amager i foråret. Se hvordan det gik her. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Det populære madspildssupermarked Wefood rykker snart til Jylland. Folkekirkens Nødhjælp, der står bag madspilds-konceptet, har fået en øremærket millionindsprøjtning til projektet, og det ser derfor ud til, at en Wefood-butik snart åbner i Aarhus.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

LÆS OGSÅ: Wefood på Amagerbrogade sidder til højbords i New York

Det er Poul Due Jensens Fond (Grundfos-fonden), der har doneret en million kroner til åbningen af Wefood-butikken i Aarhus, og derfor kan butikken allerede åbne i foråret 2017, lyder det fra Folkekirken Nødhjælp i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Succesen raser i Wefood: Vi kan næsten ikke følge med

- Takket være den gavmilde donation kan vi hurtigere få etableret en Wefood-butik i Aarhus. Madspild er et emne, der interesserer mange danskere, og derfor skal endnu flere have mulighed for at handle i en Wefood-butik. Vi håber, at en butik i Aarhus er første skridt på vejen til at gøre Wefood landsdækkende, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.

Selvom millionen varmer, er der stadgi brug for hjælp. Folkekirkens Nødhjælp sælger derfor - ligesom i København - folkeaktier til 100 kroner stykket.

LÆS OGSÅ: Populært madspilds-supermarked sælger nu folkeaktier: Så mange har allerede købt én


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress