Af - 25/10-15 16:07

GALLERI: Her starter sæsonen for 'kolde gys' i ny vinterbade-klubGALLERI: Her starter sæsonen for 'kolde gys' i ny vinterbade-klub

For de fleste er badesæsonen for længst forbi, men det gælder bestemt ikke for dem, der var til åbent hus i en ny vinterbade-klub i Aarhus

Bildstrecke im Grossformat »

Vi er nået til den tid på året, hvor mange danskere igen begynder at drømme sig ned til varmere himmelstrøg og til badevand, som når højere temperaturer end det, vi kan hoppe i herhjemme.

Men for nogen er en dukkert i det iskolde hav en sand fornøjelse, og en hel del af dem var søndag mødt op ved Egå Marina nord for Aarhus, hvor en ny vinterbade-klub holdt åbent hus.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

De fleste interesserede nøjedes med at tage et kig på forholdene, men der var alligevel et par stykker, der ville en tur i det ni grader kolde vand.

- Når man har været i nytårsaften, så er det her ingenting, sagde Anita Støvring, inden hun tog et par skridt ned ad stigen og lod sig glide ud i vandet. Hun er ikke i tvivl om, hvad 'det kolde gys' gør for hende.

- Jeg bliver utroligt frisk af det, og så er jeg aldrig rigtigt forkølet længere, så jeg føler også, at det styrker immunforsvaret på en eller anden måde, sagde hun, da hun igen er kommet op på land og er hoppet ind i den flydende sauna.

LÆS OGSÅ: 300.000 kroner dyr reception for biskop møder hård kritk

Sådan en er der nemlig også, så man ikke skal gå den lange vej ind ad badebroen for at finde varme, men saunaen er nu mere for afslapningens skyld, mener Anita Støvring.

- 'Det kolde gys' giver et kick, og når man så kommer ind i saunaen, får man en enorm ro både fysisk og mentalt, sagde hun, inden hun sluttede dagen af med endnu en tur i vandet.

LÆS OGSÅ: Ny app rullet ud i Aarhus: Mindsker madspild og sparer dig penge

En, der normalt også hopper i bølgen blå, men som til søndagens åbent hus valgte at blive på land, er manden bag det hele, Bjarne Robl, der i stedet havde travlt med at svare på spørgsmål fra de besøgende.

Han var overvældet over det store fremmøde, som var på flere hundrede mennesker.

- Det er gået over al forventning. Alle vores kager er spist, og vi har måttet printe flere info-sedler, så jeg er meget meget positiv over den start, vi har fået, sagde han, mens der stadig strømmede mennesker til.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

LÆS OGSÅ: Bilfri søndag til debat: Her er status

Bjarne havde selv sat næsen op efter, at de kunne få 50 medlemmer til den her første sæson, og allerede nu er det tal oppe på 78, efter søndagens åbent hus gav 69 nye tilmeldte. Han er dermed også meget tilfreds.

- Det kan du tro, at jeg er, for det er godt nok flot, at så mange vil være med. Det er rart, at man på den her måde kan være med til at skabe noget i sit lokalområde, siger han, da dagens mange besøgende var taget hjem igen.

Bjarne regner med, at der i første omgang er plads til 200 medlemmer i den nye vinterbadeklub, der forresten har fået navnet 'Egåvikingerne'. Sæsonen skydes for alvor i gang på torsdag.

Se mere om vinterbadning i Egå på Egå Sejlklubs hjemmeside.

LÆS OGSÅ: I mål med finansieringen: AGF får nyt klubhus

LÆS OGSÅ: Salling går all in på juleudsmykning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress