Af - 02/02-16 11:48

Markant færre sigtes nu for at køre pirattaxa i AarhusMarkant færre sigtes nu for at køre pirattaxa i Aarhus

Faldet skyldes primært, at færre bliver udsat for pirattaxa-røverier end tidligere, forklarer politiet.

storybild

(Billede: Polfoto)

Antallet af personer, der bliver sigtet for ulovlig pirattaxa-kørsel befinder sig på det laveste niveau i Aarhus i mange år, viser en opgørelse fra Østjyllands Politi, som Metroxpress har fået aktindsigt i.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Her fremgår det, at politiet forrige år kun rejste to sigtelser for pirattaxakørsel, hvilket står i skærende kontrast til 2011, hvor antallet af sigtelser toppede med i alt 25.

- Vi kommer kun i forbindelse med de her sager, hvis vi folk anmelder dem. Og det sker normalt kun, hvis folk er blevet udsat for røveri. Det har vi tidligere set mange eksempler på med især fulde unge mænd, der er blevet tilbudt et lift. Men vi kan konstatere, at vi ser færre af den type sager, siger vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi, Michael Henningsen.

LÆS OGSÅ: TV: Snart kan du få en flyvende Uber

Både politiet, kommunen, 3F, Dantaxa og Aarhus Taxa har gennem en længere årrække haft massivt fokus på den ulovlige pirattaxakørsel i byen via diverse kampagner, der har forsøgt at få folk til at vælge pirattaxerne fra.

- Det kan tyde på, at kampagnen har båret frugt. Men om det faldende antal sigtelser giver et retvisende billede af, at pirattaxaer er blevet fjernet fra Aarhus, kan jeg godt stille mig tvivlende over for, siger bestyrelsesformand i Aarhus Taxa, Richard M. Motzfeldt.

- Det er min bedste overbevisning, at de stadig er pænt repræsenteret i nattelivet især i weekenderne, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Op til 10 gange så dyrt som normalt: Folk raser over Uber på nytårsaften

Hos Østjyllands Politi har man ikke noget overblik over, om der er færre pirattaxaer i bybilledet end tidligere.

- Hvis vi ser nogen stige ind i en privat bil på en gade i Aarhus, kan det jo svært at bevise, at det er pirattaxakørsel. Vi kan måske have en formodning om det. Men stopper vi den pågældende chauffør, siger han jo bare, at det er en bekendt, han kører hjem. Den bevisbyrde kan vi jo ikke løfte, siger Michael Henningsen.

LÆS OGSÅ: Transportministeren vil ændre taxilovgivningen

LÆS OGSÅ: Historisk: Politiet sigter Uber-chauffører

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress