Af - 09/12-15 15:10; Opdateret: 09/12-15 15:27

10.000 borgere vil have flyttet Aarhus-lufthavn: 'Den er under al kritik'10.000 borgere vil have flyttet Aarhus-lufthavn: 'Den er under al kritik'

- Det er et utroligt vigtigt signal at sende til omverdenen, lyder det fra talmand for forening, der vil have flyttet Aarhus' nuværende lufthavn.

storybild

Her ses den udskældte lufthavn ved Tirstrup. (Billede: Polfoto)

Med 10.000 underskrifter i rygen opnåede foreningen 'Lufthavn til Aarhus' onsdag en milepæl i deres arbejde med at skaffe folkelig opbakning til en flytning af den eksiterende Aarhus Airport ved Tirstrup.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Det er et utroligt vigtigt signal at sende til omverdenen, at der faktisk er mere end 10.000 østjyske borgere, som har taget sig tid til at sætte sig ind i problematikken omkring vores lufthavn, taget stilling og derefter underskrevet i håb om, at politikerne vil lytte, siger talsmand Lasse Thomassen.

LÆS OGSÅ: Nu kommer vandflyveren: København - Aarhus på under en time

Han beskriver den nuværende lufthavnssituation som værende 'under al kritik' og tilføjer, at foreningen har opbakning fra intet mindre end 170 virksomheder samt Aarhus Universitet.

- Vi er et talerør og et samlingspunkt for dem, der vil have en lufthavn tættere på E45 ved Aarhus Nord. Det vil skabe et bedre passagergrundlag og Jyllands bedste luftshavnsplacering. Bedre end Billiund og Aalborg, siger Lasse Thomassen.

LÆS OGSÅ: Billund Lufthavn indsætter busser fra Aarhus døgnet rundt

Om det overhovedet er realistisk med en ny Aarhus-lufthavn, skal en forundersøgelse bestilt af Aarhus Kommune give svar på.

Der findes også en modstander-gruppe på Facebook, som mener, at lufthavnen fortsat bør ligge ved Tirstrup. Den kalder sig 'Nej til en ny lufthavn i Aarhus Nord' og har i skrivende stund 11.400 likes.

Metroxpress har forgæves forsøgt at få en kommentar fra folkene bag modstander-gruppen.


LÆS OGSÅ: Naboer: Vi vil ikke ha’ den lufthavn

LÆS OGSÅ: RAPPORT: Her bør ny Aarhus-lufthavn ligge

LÆS OGSÅ: Skanderborg-borgmester: Vi skal ikke have en lufthavn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress