Af - 16/10-16 17:39

Robotter, 3D-maskiner og en Tesla Coil overtog Dokken i AarhusRobotter, 3D-maskiner og en Tesla Coil overtog Dokken i Aarhus

I weekenden var Dokk1 stuvende fuld af flere hundrede mennesker, der til det såkaldte Mini Maker Faire blandt andet fik mulighed for opleve en vaskeægte Tesla Coil.

Se en vaskeægte Tesla Coil i aktion spille Super Mario temasangen. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Man mærker med det samme den højenergiske stemning, når man ankommer til et event som Mini Maker Faire. Dokk1 åbnede i weekenden op for det populære gør-det-selv iværksætter event Mini Maker Faire for tredje år i træk.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Et kreativt og sjovt event, der hvert år tiltrækker flere og flere såkaldte makere og besøgende.

- Indtil videre har det været en stor succes, lyder det fra udviklingskonsulent ved ITK på Dokk1, Louise Overgaard, da metroxpress fanger hende i forhallen, der bliver mere og mere hektisk som dagen forløber.

- Vi har næsten 50 makere, og i går havde vi 1.300 registrerede besøgende, men da Dokk1 er et åbent hus, så vil jeg skyde på, at der har været mange flere, siger Louise Overgaard.

LÆS OGSÅ: Dansk bibliotek kåret som verdens bedste

Lego tegnemaskiner, verdens mindste biograf og en Tesla Coil, hvor imponerende lilla energiudladninger komponerede musik fra Mario Brothers og Michael Jacksons Thriller, er blot en lille bid af, hvad Mini Maker Faire byder på.

Familien Kirkman var nogle af de mange hundrede, der havde smidt den varme dyne og trodset det grå søndagsvejr for at på en på opleveren.

- Vi læste om eventet på nettet og syntes, det lød rigtig spændende. Vi er her nok mest for Magnus’ skyld, siger Michael Kirkemann, inden sønnen tager over.

- Det sjoveste var den maskine, hvor man kunne lave sin egen vindrue. Den smagte dog ikke så godt med det krymmel, som der kom på, siger Magnus.

LÆS OGSÅ: Efter 20 år på gaden kommer Hus Forbi nu på museum

Louise Overgaard fortæller, at hele ideen med at få Maker-bevægelsen til Aarhus er at få inddraget borgerne i teknologi.

- Aarhus går efter at blive en såkaldt Smart City. Hvis det skal lykkes, så skal vi ikke kun have teknologi ind i byen, men få vækket borgernes interesse i og forståelse for selve teknologien. Og det sker kun ved at eksperimentere, siger hun.

LÆS OGSÅ: TV: Kæmpe lysshow i Aarhus er 'fedt', 'fedt' og 'fedt'

LÆS OGSÅ: Renovation af Dokk1 bliver dyrere og dyrere


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress