27/01-16 09:23; Opdateret: 27/01-16 09:33

Professor forventer at se flere zika-smittede danskereProfessor forventer at se flere zika-smittede danskere

Den unge mand, der er smittet med zikavirus, bliver nok ikke det sidste danske tilfælde, vurderer professor.

Bildstrecke im Grossformat »

Tirsdag aften kunne Aarhus Universitetshospital konstatere, at en ung dansk mand er blevet smittet med den frygtede zikavirus. Han er den første dansker, der er meldt smittet - og han bliver næppe den sidste.

Professor Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital forventer at se flere danskere, der bliver smittet med zikavirus.

- Men det er vigtigt at understrege, at det smitter gennem en myggeart, som ikke lever i Danmark. Så de patienter, vi måtte komme til at se med zikavirus, de er blevet smittet i udlandet, siger han til Ritzau.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

I alt 27 lande i Syd- og Mellemamerika, hvor aedesmyggene er udbredt, har inden for de sidste ni måneder rapporteret tilfælde af smitte med zikavirus. De fleste tilfælde er forekommet i Brasilien med anslået mellem 440.000 og 1,3 millioner tilfælde.

Den smittede danske mand var da også på tur i Syd- og Mellemamerika, da han fik influenzalignende symptomer. Derfor kom han til undersøgelse på Aarhus Universitetshospital.

LÆS OGSÅ: Første dansker er smittet med zikavirus

- Han blev syg med feber og kom hjem, hvor han blev undersøgt hos os. Det gør vi tit, når folk har været ude og rejse. Og vi kunne konstatere, at han var smittet med zikavirus, siger Lars Østergaard.

- Han er nu ved at være helt rask igen, så han skal nok komme sig helt. Det eneste, vi har sagt til ham, er, at han de næste par måneder godt må bruge kondom, for der er meldinger om, at den her virus kan smitte seksuelt de første måneder.

LÆS OGSÅ: Forskerfrygt: Farlig zikavirus kan måske smitte ved sex

Zikavirus regnes ikke i sig selv som meget farlig for patienten. Men virus er under kraftig mistanke for at kunne give alvorlige fosterskader, hvis patienten er gravid. Ligeledes mener lægerne, at den i de første måneder efter kan smitte seksuelt.

Tirsdag aften oplyste Sundhedsstyrelsen, at der ikke er fare for, at der udbryder en egentlig zikavirus-epidemi i Danmark. Gravide kvinder anbefales dog at udskyde ikke nødvendige rejser til Syd- og Mellemamerika.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Tre briter er smittet med den farlige zikavirus


LÆS OGSÅ: Brasilien vil bekæmpe farlig zika-virus inden OL

LÆS OGSÅ: Gravide danskere bør genoverveje tur til Sydamerika

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress