Af - 30/06-15 12:25; Opdateret: 30/06-15 13:41

Mens 'farlig' drabssigtet er på flugt: Nu peger politi og region fingre ad hinandenMens 'farlig' drabssigtet er på flugt: Nu peger politi og region fingre ad hinanden

En psykisk syg formodet knivmordet blev anbragt på en ikke-sikret afdeling under sin varetægtsfængsling, viser det sig nu

storybild

Sydøstjyllands Politi jager lige nu denne drabssigtede mand, som sent i aftes flygtede fra en psykiatrisk afdeling på Horsens Sygehus. (Billede: Sydøstjyllands Politi)

- Han beskrives som psykisk syg og muligvis farlig. Tag ikke kontakt til ham personligt men kontakt politiet.

LÆS OGSÅ: Menneskejagt i Jylland: Drabssigtet på flugt

Sådan lyder politiet kontante beskrivelse af den 24-årige drabssigtede Barzan Bahjat Khalil som i aftes flygtede fra Horsens Sygehus' psyjkiatriske afdeling O2. Alligvel viser det sig nu, at manden sad varetægtsfængslet på en ikke-sikret afdeling, som normalt er tilfældet for retpsykiatriske patienter.

Er du interesseret i nyheder fra Østjylland, så like MX AARHUS her.


- Vi er ikke nogen lukket institution. Vi er ikke sikret en afdeling. Så hvis man vil herfra, så kan det lade sig gøre. Han er formentlig flygtet over taget efter han har været ude i gårdhaven, lyder det fra ledende overlæge Ane Azalea Gildberg fra Region Midtjyllands regionspsykiatri i Horsens.

Hvorfor lader man mulige drabsmænd sidde varetægtsfængslet under så åbne forhold?
- Det er blevet vurderet af en dommer og anklagemyndugheden, at det skulle være sådan. Vi blev bedt om at tage imod en mand, der skulle varetægtsfængsles i surrogat, og det gjorde vi, siger hun.

Hun ønsker ikke at kommentere, hvorvidt det er pladsproblemer på regionens retspsykiatriske afdelinger, der førte til at han sad på den ikke-sikrede afdeling i Horsens.

Sydøstjyllands Politis chefanklager, Jan Østergaard, siger at den drabssigtede sad i fængsel indtil i torsdags.

- Han sidder varetægtsfængslet, og indtil i torsdags i et almindeligt fængsel. Her fik han det så psykisk dårligt, at der var grundlag for en nærmere vurdering af, om han var blevet psykisk syg. Fængslets psykiater vurderede da, at han havde behov for overførsel til en psykiatrisk afdeling hurtigst muligt, hvor han kunne undersøges nærmere. Dette er en helt sædvanlig fremgangsmåde, når en indsat i et fængsel får det dårligt.

Han sender dog aben tilbage til lægerne i Region Midtjylland.

- Det er regionen, der ud fra en lægelig vurdering besluttede, hvor han skal opholde sig. Hvorvidt hans farlighed gør, at der er behov en højere grad af sikkerhed omkring patienten, afgør det psykiatriske hospital.

Den 24-årige er sigtet for at have knivdræbt sin søster 29. december i en lejlighed i Horsens, og politiet opfordrer folk, som ved noget til at ringe 1-1-4.

​​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress