Af - 12/08-15 11:02

Børnelokker efterlyses: Tilbød chokolade til mindreårigeBørnelokker efterlyses: Tilbød chokolade til mindreårige

Østjyllands Politi mangler hjælp til at finde en mand, der har begået grov blufærdighedskrænkelse på to mindreårige børn.

storybild

Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med folk, der har set børnelokkeren. Læs beskrivelsen af ham i artiklen. (Billede: Polfoto/Frandsen Finn/Arkiv)

To mindreårige børn blev i sidste uge udsat for grov blufærdighedskrænkelse, og Østjyllands Politi efterlyser nu gerningsmanden bag.

Hændelsen skete torsdag den 6. august mellem 13.00 og 15.15 i skovstykket Hørhaven i Højbjerg. Her har børnelokkeren fået fat i børnene ved at tilbyde dem noget indpakket chokolade.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Helle Edelbo fra Østjyllands Politi sidder med sagen, og hun vil over for metroxpress ikke fortælle mere om, hvad 'grov blufærdighedskrænkelse' dækker over, da de ikke vil påvirke andres forklaringer, hvis det skulle vise sig, at børnelokkeren har haft fat i flere.

LÆS OGSÅ: Lummer betjent sendte nøgenbilleder til kvinde – afhørte hende dagen efter

Hun håber til gengæld, at efterlysningen kan føre dem videre i sagen.

Gerningsmanden beskrives som en yngre dansk mand, der er almindelig af bygning og mellem 180 og 185 centimeter høj. Han havde kort brunt hår, og han har muligvis haft en lille topmave.

Han var klædt i en sort T-shirt, hvor der var et billede af en motorcykel med ild ud af udstødningsrøret. Så havde han cowboybukser og sorte sko på, og han havde en taske med.

'Politiet vil meget gerne i kontakt med folk, som måtte have set manden omkring gernings-tidspunktet, eller som ud fra signalement eller anden viden kan have et bud på gerningsmandens identitet,' skriver Østjyllands Politi i forbindelse med efterlysningen.

De opfordrer til, at man kontakter dem på telefonnummer 114.

LÆS OGSÅ: 28-årig mand anholdt for voldtægt af Smukfest-gæst

LÆS OGSÅ: "Smuk" kvinde overfaldet på Smukfest

LÆS OGSÅ: Der er en ny "sherif" i Aarhus

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress