Af - 10/12-15 16:45; Opdateret: 10/12-15 16:59

Flere Aarhus-studerende brokker sig hvert år over krænkende rustureFlere Aarhus-studerende brokker sig hvert år over krænkende rusture

Det er ikke kun på CBS, at unge kvindelige studerende vender hjem med en dårlig smag i munden fra deres rustur.

storybild

Det er ikke kun på CBS, at unge piger vender hjem med en dårlig smag i munden fra deres rustur. Det samme gør de på Aarhus Universitet. (Billede: Polfoto/AP)

Blowjob-lege, strip-lege og dødsdruk.

I en artikel fra Djøfbladet fortæller en anonym, kvindelig studerende fra Copenhagen Business School (CBS), at hun føler sig krænket af, at pigerne i en ’leg’ på hendes rustur blev kaldt for ludere, og at de skulle sutte på en banan mellem benene på en mandlig medstuderende.

Historien, der har været citeret vidt og bredt i ugens løb, har fået CBS til at iværksætte en undersøgelse af rusturene.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Men det er ikke kun på CBS, at unge piger vender hjem med en dårlig smag i munden fra deres rustur.

- Jeg får stort set hvert år to eller tre henvendelser på mail. Primært fra unge kvindelige studerende, der fortæller, at de har haft en træls oplevelse, siger prodekan på 'School of Business and Social Sciences' ved Aarhus Universitet, Peder Østergaard.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Studiestart presser unge psykisk

- De skriver som regel ikke helt specifikt, hvad det er. Men typisk handler det om omfanget af druk og konkurrence-aktiviteter med seksuelle undertoner, som de føler sig krænket af, forklarer han.

Har du også hørt om rusture, hvor der simuleres oralsex på bananer?

- Ja, det har jeg. Men det er kun noget, jeg har hørt ad omveje, siger Peder Østergaard, der forklarer, at man fra universitetets side har instruktioner for, hvad man finder sobert.

LÆS OGSÅ: Beboer på kaos-kollegium: Universitetet løber fra sit ansvar

- Men det er ude af vores hænder, når de studerende rejser hundrede kilometer væk til en hytte, og turen foregår i deres fritid, forklarer han.

Men rusvejlederne er jo studerende hos jer. Så bærer I ikke et ansvar?

- Hytteturene har normalt ikke med noget at gøre med vores introduktionsforløb i uge 25, - de er arrangeret af studenterforeninger og betalt af de studerende. Og man skal også huske på, at vores studerende i denne her sammenhæng er frie fugle. Det er jo ikke Østtyskland det her, siger Peder Østergaard.


LÆS OGSÅ: Snobbeskole afholder numse-konkurrence

LÆS OGSÅ: De sidste samuraier kæmper på CBS

LÆS OGSÅ: Fordomme: På RUC er snobrødskultur en god ting

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress