Af - 21/01-16 22:00; Opdateret: 22/01-16 07:52

Byråd smider 13 ældre ud af deres boligerByråd smider 13 ældre ud af deres boliger

Ældre i chok over Aarhus-politikere. Flere har reageret med tårer og vægttab

Bildstrecke im Grossformat »

Vita Holtum og Henry Kristensen har samlet underskrifter ind blandt afdelingens beboere imod kommunens forslag. Det ændrede dog ikke på politikernes beslutning om at ombygge de 16 beskyttede boliger.

-Jeg synes, det er noget forbandet svineri, at vi skal herfra, fordi andre mennesker, der i og for sig ikke er dårligere, end vi er, skal herud og overtage det.

Så kontant er udmeldingen fra 77-årige Henry Kristensen.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Siden 2001 har han boet i en beskyttet bolig på Lindenborgvej i Risskov, hvor 16 lejligheder hidtil har fungeret som ældreboliger. Men om kort tid er det slut.

Byrådet besluttede nemlig onsdag, at de beskyttede boliger på matriklen skal ombygges til rehabiliteringspladser som et nyt tilbud til syge borgere. Ombygningen betyder, at Henry og de 12 andre nuværende beboere tvangsflyttes.

-Jeg føler mig ligesom en sigøjner, der får at vide, at her må du ikke bo mere, siger 77-årige Vita Holtum, der fortæller, at beboerne i afdelingen har et helt særligt sammenhold med fællesspisning og kaffeaftaler.

LÆS OGSÅ: Løhde indleder kamp for at rydde gangene for patienter



- Nu bliver vi jo nok spredt for alle vinde, siger hun.

Flere af beboerne i boligafdelingen, hvoraf den ældste er 94, har reageret voldsomt på udsigten til at skulle flytte.

- Beboerne her græder og spørger hele tiden, om der er nyt. Selv har jeg tabt mig 10 kilo den seneste tid af at gå og spekulere, fortæller Henry Kristensen.

LÆS OGSÅ: Fire kilometer kunstzone og tre andre "megaevents": Så vild bliver Aarhus 2017

De 13 beboere på Lindenborgvej får anvist en ny bolig af kommunen, men skal selv betale alle udgifter til flytning på nær indskuddet i den nye lejlighed.

- Det kan ikke være rigtig, at vi skal smides ud og så have sådan en omkostning, siger Henry Kristensen.

LÆS OGSÅ: Smukfest melder udsolgt uden musiknavne på plakaten

Metroxpress har bedt Rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Jette Skive, (DF), uddybe beslutningen om at opsige de 13 ældre beboere:

Hvorfor opsiger I dem?
- Jeg er da ked af, hvis beboerne går og græder, for det er der absolut ingen grund til. De kommer i de tryggeste rammer fremover. Alle de berørte beboere bliver nu kontaktet, så vi kan få afklaret deres ønsker.

Er det god DF-politik at du som ansvarlig rådmand sender ældre ud af deres hjem på denne her måde?
- Det er god DF-politik at tage os af sagerne ud fra en helhedssynsvinkel, og det er det, vi gør her.

Hvorfor skal de ældre betale flytteregningen?
- Kommunerne må ganske enkelt ikke betale beboernes flytteudgifter. Der er ikke lovhjemmel til det.

LÆS OGSÅ: Ung pige overfaldet på strøget i Aarhus: Derfor var der ingen, der hjalp

LÆS OGSÅ: 19-årige Rachel efter overfald: Jeg er rystet over, at ingen hjalp mig

LÆS OGSÅ: Aarhusianerne har fået nok: Markant flere vil af med mågerne

LÆS OGSÅ: Unge aarhusianere ønsker sig en ny scene

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress