Af - 04/09-16 17:46

DM i hotdog: Se, hvem der blev 'Danmarks bedste pølsemand'DM i hotdog: Se, hvem der blev 'Danmarks bedste pølsemand'

Som traditionen efterhånden foreskriver, blev DM i hotdog afholdt i forbindelse med Food Festival, hvor den bedste hotdog i to forskellige kategorier skulle kåres.

Se, hvem der løb med sejren til DM i hotdog. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Solen var taget hjem efter en ellers solrig festuge, da der skulle kåres Danmarks bedste hotdog i to forskellige kategorier til Food Festival 2016 i Aarhus.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Deltagerne i kategorien ‘bedste traditionelle hotdog’, John’s Hotdog Deli fra Sjælland, HavneGrillen fra Jylland og Banjo’s fra Fyn, åbnede boderne et kvarter inden dommerne kiggede forbi. Det udnyttede to fremmødte til at få sig en hotdog.

- Vi er mødt op i dag for at følge med i kåringen - og så også for selv lige at få smagt på varerne, siger Peter Siggaard, der med en hotdog fra HavneGrillen i hånden stod i ly for regnen med sin ven Jakob Hansen.

LÆS OGSÅ: Bizar hotdog stjal rampelyset ved VM i hotdog

Efter en meget kort forberedelse, lynhurtig udførelse og lige så hurtig fortæring af alle tre hotdogs, gik dommerne backstage for at votere. Årets konferencier, Timm Vladimir, fortæller, at dommerne fokuserer på tre ting.

- Udseende, kreativitet og så selvfølgelig smag, påpeger den tidligere Masterchef-vinder.

LÆS OGSÅ: Der er tre forskellige slags kønsdele i denne hotdog

Inden dommerne forsvandt bagved, indrømmede dommer Lasse Görlitz over for metroxpress, at han var lidt i tvivl, da de alle var meget gode.

Men der kan kun være én vinder, og det blev John’s Hotdog Deli, der på scenen blev hyldet for at lave Danmarks bedste traditionelle hotdog.

I den anden kategori - nemlig ‘bedste moderne hotdog’ - var det Paul Cunningham, der løb med sejren. Andenpladsen gik ifølge Lasse Görlitz overraskende nok til PølseMageriet fra Silkeborg. De er nemlig normalt med i kampen om den bedste traditionelle hotdog, som de har vundet tre foregående år.

Al indtjening under DM i hotdog går ubeskåret til BØRNEfonden.

LÆS OGSÅ: Burger Kings hotdogs er her - og folk er IKKE imponerede

LÆS OGSÅ: Hos denne danske pølsemand kan du betale for en hotdog til en hjemløs


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress