Af - 20/10-15 09:26; Opdateret: 20/10-15 10:14

Sure borgere: Der stinker i AarhusSure borgere: Der stinker i Aarhus

Grimme lugtgener fra havnen forpester byen, lyder det fra frusterede borgere. Kommunen afviser, at der et problem.

storybild

Tilbage i sommeren 2012 var det 15.000 tons træflis fra Ghana, der var skyld i, at der spredte der sig en hæslig stank over Aarhus Centrum. (Billede: Polfoto)

Tip os, hvis du har oplysninger om, hvem der står bag lugtgenerne i byen. Skriv til amb@mx.dk
----------------------------------------------------------------------------------------------------

Bræk, ost og kogte knogler.

Sådan lyder blot nogle af beskrivelserne af lugtgenerne fra Aarhus Havn, som Facebook-gruppen 'Stop Stanken i Aarhus' længe har protesteret over.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Tidligere har det været fremme, at stanken en kort overgang skyldtes træflis fra Afrika og aflagt olie fra Sicilien. Men ifølge mange af Facebook-gruppens 500 medlemmer lider Smilets By stadig alt for ofte af dårlig ånde.

LÆS OGSÅ: Mysteriet løst: Derfor stank der af kloak i Aarhus

- Det er bestemt ikke blevet bedre. Når der er østenvind, oplever jeg tit, at der lugter så meget af gammel ost nede fra havnen, at jeg er nødt til at lukke vinduerne, fortæller Jan Poulsen, der bor tæt på Sydhavnen.

Ligesom mange andre af gruppens medlemmer undrer han sig over, hvem der er kilde til den fæle lugt.

- Det mest frusterende er, at man ikke kan få et klart svar fra kommunen om, hvem der rent faktisk er synderen, siger han.

LÆS OGSÅ: Her er 10 gode grunde til, at du skal flytte til Jylland

Ifølge Anders Maltha Rasmussen, afdelingsleder hos Teknik og Miljø-forvaltningen i Aarhus Kommune, stammer lugten fra nogle store produktionsvirksomheder på Aarhus Havn.

- Men de har en miljøgodkendelse, og derfor har de også lov til at lugte op til en vis grænse, forklarer Anders Maltha Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Ildelugtende jyde gør alle naboer glade: Bare husk dette kodeord

Hvilke konkrete virksomheder, det er, der lugter, og hvorfor de gør det, vil han dog ikke oplyse.

- Vi vurderer, at virksomhederne, som vi har tilsyn med, overholder lugtkravet, og kan derfor ikke på udpege dem, der lugter, siger Anders Maltha Rasmussen.

Han afviser samtidig, at lugtgenerne skulle være et problem.

- Siden sommeren 2014 har vi kun modtaget tre klager. Så jeg vil ikke sige, vi har et problem, siger han.


LÆS OGSÅ: Morten Kabell husker den hjemlige stank af byen

LÆS OGSÅ: Nyt supermarked tager kampen op i Bispehaven

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress