Af - 09/12-15 09:05

Mægler straffet med bøde: Købte drømmehus for næsen af sin kundeMægler straffet med bøde: Købte drømmehus for næsen af sin kunde

Østjysk Danbolig-mægler får bøde på 45.000 kroner for ufine metoder.

storybild

Arkivfoto af et sommerhus. (Billede: Polfoto)

En kunde bød 885.000 kroner for et sommerhus, som ejendomsmægler Jesper Bjerg, der er indehaver af Danbolig i Beder syd for Aarhus, havde til salg.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Men ejendomsmægleren overhalede kunden inden om - og købte selv sommerhuset for en mere favorabel pris på 800.000 kroner, skriver Ekstra Bladet.

Den lidt for smarte finte har nu udløst en bøde til Jesper Bjerg på 45.000 kroner fra Disciplinærudvalget for Ejendomsmæglere, skriver avisen.

’Sælger har ikke haft lejlighed til at tage stilling til klagerens tilbud uafhængigt af indklagedes (Jesper Bjergs, red.) tilbud’, konkluderer Disciplinærnævnet.

LÆS OGSÅ: Så vildt boede Jan Fog: Nu er hans millionvilla til salg

Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske Boligadvokater, forstår godt, at den mandlige kunde, som aldrig fik sommerhuset, er utilfreds.

- Hans tilbud på sommerhuset kan være blevet misbrugt til at presse prisen ned på sommerhuset til glæde for den pris, som ejendomsmægleren endte med at betale. Ejendomsmæglere bør holde fingrene for sig selv og ikke købe de ejendomme, de sætter til salg, for det bringer dem i en dobbeltrolle til ulempe for både køber og sælger, siger han til Ekstra Bladet.

Sagens hovedperson, ejendomsmægleren Jesper Bjerg, forklarer over for avisen, at han er uskyldig. Han påstår, at buddet på de 885.000 kroner faktisk blev givet videre til sælgeren af sommerhuset, inden han selv slog til.

- Men jeg kan ikke dokumentere det over for Disciplinærnævnet, for det skete mundtligt, siger han til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: TV: Hvad betyder en "du-og-jeg-lejlighed" i VIRKELIGHEDEN?

Den øverste direktør for Danbolig, Per Bie, ærger sig over, at kunden har haft en kedelig oplevelse med en af kædens mæglere.

- Vi lever af at have trygge kunder, der har tillid til mægleren, så det har bestemt ikke været vores hensigt. Vi tager selvfølgelig kendelsen til efterretning, for der skal ikke være nogen tvivl om, at vores mæglere skal overholde de regler, der er på området, siger han til Ekstra Bladet.

Det kan man vist kalde for en 'Jeppe K'.

LÆS OGSÅ: GALLERI: 10 ting vi har lært af Jan Fog

LÆS OGSÅ: Her er Jan Fogs farverige liv i billeder

LÆS OGSÅ: TV-boss: - Vi ved ikke hvad der sker uden Jan Fog

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress