Af - 14/03-16 11:33; Opdateret: 17/03-16 11:49

Ekspert: Derfor går det helt galt for Yahya HassanEkspert: Derfor går det helt galt for Yahya Hassan

Psykolog Henrik Day Poulsen retter kritik mod Gyldendal, der efter hans mening har et medansvar i Yahya Hassans nedtur.

Bildstrecke im Grossformat »

Yahya Hassan har de seneste måneder været særdeles aktiv på Facebook med spydige og kontroversielle opdateringer, hvor han blandt andet fortæller om, hvordan han nærmest er i krig med flere grupperinger.

Lørdag aften gik det så helt galt for den aarhusianske digter, da han ifølge egen udmeldning måtte hoppe ud foran en bil for at slippe væk fra tre mænd, der jagtede ham "med store ISIS-sabler og køller," som han skriver i den Facebook-opdatering, metroxpress skrev om i går.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Psykolog Henrik Day Poulsen har med stor interesse fulgt med i Yahya Hassans forløb, og han mener, at det er ærgerligt, at tingene har udviklet sig, som de har, og han peger på, at digteren har problemer med sin rolle som kendt.

- Det er svært at håndtere det her med at blive berømt nærmest fra den ene dag til den anden. Der er han blevet coachet dårligt i at håndtere det, eller også har han ikke lyttet til det, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Falsk Ekstra Bladet-artikel: Yahya Hassan tæsket til døde

Henrik Day Poulsen understreger, at han ikke kan eller vil sige noget konkret om Yahya Hassans psykiske tilstand. Men han anerkender, at berømmelsen kan have steget den unge digter til hovedet.

- Det er dels hans egen skyld, men det er vigtigt, at han coaches korrekt og bliver rådgivet om sådan noget her, siger Henrik Day Poulsen.

Har hans forlag, Gyldendal, et ansvar i forhold til det her?
- Det synes jeg da, at de har. Er de ikke landets største? For så må de have vidst, at hans digtsamling havde potentiale til at ændre dagsordenen, siger Henrik Day Poulsen og uddyber:

- Når man har med unge talenter at gøre, skal man sørge for at fortælle dem, hvordan man kan bibeholde berømmelsen på en god måde frem for en dårlig, siger han med henblik på, at Yahya Hassan kun er 20 år gammel og var 18 år ved udgivelsen af sin digtsamling.

Metroxpress har snakket med Gyldendal for at høre, hvad de har at sige til kritikken.

- Forlaget har ingen kommentarer, siger Johannes Riis, litterær direktør på Gyldendal.

Vi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Yahya Hassan, og Østjyllands Politi har ingen kommentarer til sagerne om digteren. Yahya Hassans advokat, Claus Bonnez, vil heller ikke kommentere på sagen.

Siden nytårsaften er jeg blevet forsøgt myrdet tre gange. Et brandattentat og to knivattentater plus det løse. I går...

Opslået af Yahya Hassan på 13. marts 2016

LÆS OGSÅ: Nu stikker det helt af for Yahya Hassan: Truer med nye køkkenknive

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan i ny video: Jeg er lige blevet forsøgt stukket ned

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan raser efter anholdelse: Jeg bliver forfulgt af politiet

LÆS OGSÅ: Q om Nationalpartiets eksklusion af Yahya: Det eneste rigtige at gøre

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress