Af - 26/09-16 08:59

Pindsvin i nød? Nu er dyreambulancen klar til at rykke udPindsvin i nød? Nu er dyreambulancen klar til at rykke ud

De ensomme dyreunger, sårede fugle eller efterladte kæledyr er nu bedre stillet i Østjylland, hvor en ny dyreambulance er klar til at rykke ud.

storybild

(Billede: Poul Madsen/Dyrenes Beskyttelse)

Efter flere ugers forberedelse triller Østjyllands første dyreambulance i dag officielt ud på vejene for at hjælpe dyr, der har slået sig, eller på anden vis er i nød.

Dyrenes Beskyttelse står bag konceptet. I de seneste uger de oplært 20 frivillige aarhusianere, som fra i dag betjener bilen på helt egen hånd.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Det er en bred sammensætning af unge og gamle. Den yngste er 18 år, og den ældste er 65. Det er både studerende og pensionister og folk, der arbejder, og gerne vil hjælpe ved siden af, forklarer Nina Orthmann-Brask, der har stået for rekrutteringen og oplæringen af landsdelens nye reddere.

LÆS OGSÅ: Professor: Burhøns har det bedre end fritgående

Selv om ordet ambulance klinger af akutudstyr og førstehjælp, er de frivilliges opgaver noget anderledes. Det handler primært om at håndtere, transportere og indfange dyrene, der har været udsat for et uheld.

Har de brug for kompliceret behandling, vil det typisk ske på en såkaldt vildtplejestation.

LÆS OGSÅ: 21 kæledyr efterladt til at dø i bagende varme

- Borgerne kan ringe til vores central i København på 1812, og så sorterer de i sagerne. Hvis der for eksempel er en due i Aarhus med en brækket eller beskadiget vinge, så ringer de til os, og så kører vi ud til duen og kører den måske på vildtplejestationen, siger Nina Orthmann-Brask.

Initiativet til dyreambulancen kommer efter en analyse af de opkald, der netop har været til 1812-nummeret i 2016 i det østjyske område. Hidtil har der været 4.946 sager om dyr i nød, og det har fået Dyrenes Beskyttelse til at reagere.

LÆS OGSÅ: Boom hos de danske dyreinternater - venteliste for at indlevere kæledyr

Dyreambulancen er et supplement til Falcks tjeneste, og ambulancen er klar til at rykke ud til dyr i nød i hele Østjylland. I første omgang er bilen på vejene i de lyse timer af døgnet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress