Af - 17/03-16 08:11

Ansat i daginstitution politianmeldt for blufærdighedskrænkelseAnsat i daginstitution politianmeldt for blufærdighedskrænkelse

Manden er fritaget fra tjeneste, mens sagen undersøges nærmere.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

En mandlig ansat i den integrerede institution Møllehuset i Lystrup ved Aarhus er mandag blevet meldt til politiet for blufærdighedskrænkelse.

Han er nu fritaget fra tjeneste, mens politiet undersøger sagen, hvilket er fast praksis i sådanne sager, forklarer Ole Kiil Jacobsen, der er børn og unge-chef i Aarhus Kommune til TV 2 Østjylland.

LÆS OGSÅ: Anklager mod børnehave: Barn blev straffet for at gøre i bukserne

Det var en forældrehenvendelse, der fik institutionen til at anmelde medarbejderen til Aarhus Kommune, hvor et hold fra afdelingen 'Respekt for Grænser' har undersøgt sagen nærmere.

Medarbejderen er endnu ikke sigtet i sagen.

LÆS OGSÅ: Aarhus gemmer på 311 bunkere - og du kan leje en af dem

Tirsdag aften var der så indkaldt til forældremøde i Møllehuset for at orientere forældrene i institutionen.

- Vi havde også psykologer med ud til mødet, som har erfaringer med sager om børn. På den måde kan vi give forældrene nogle redskaber i forhold til de bekymringer, der er i denne slags situationer, siger Ole Kiil Jacobsen til TV2 Østjylland.

LÆS OGSÅ: Aarhusiansk spareplan på plads

Østjyllands Politi bekræfter at have modtaget en anmeldelse, men ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, da det er en personsag.

Ole Kiil Jacobsen fortæller, at kommunen har sådanne sager 'et par' gange årligt, hvor det bliver meldt til politiet.

LÆS OGSÅ: 4-årig misbruger 15 børn i børnehave: - Det er helt normal adfærd

- I hovedparten af sagerne gennem årene er det endt med, at politiet har vurderet, at der ikke har været en sag, og de sager er derfor ikke blevet forlagt for retten, siger Ole Kiil Jacobsen og understreger, at det er en frygtelig sag for alle involverede.

LÆS OGSÅ: Børnehave meldt til myndighederne efter de viste denne film for børnene

LÆS OGSÅ: Børnehave aflyser fastelavn: Gider ikke prinsesser og superhelte

LÆS OGSÅ: Børnechefer: Kommuner sparer penge på små børnehavebørn

LÆS OGSÅ: Børnehave involveret i busulykke

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress