Af - 11/12-15 12:52

Lønkaos i regions tolkefirmaLønkaos i regions tolkefirma

Manglende løn og feriepenge er et tilbagevendende problem i firma, som leverer tolke til Region Midtjylland.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Lind ole)

I gennemsnit en gang om måneden bliver Region Midtjylland kontaktet af tolke ansat hos regionens tolkeleverandør Tolketjenesten, der beretter om manglende løn, manglende feriepenge eller andre uretmæssigeheder.

- Jeg kan bekræfte, at vi får henvendelser om manglende løn og manglende feriepenge til Tolketjenestens tolke, måske en gang om måneden. Det er uheldigt, og vi mener ikke, det er i orden. Det er en afvejning af om det er en alvorlig nok grund til helt at afbryde samarbejdet, siger Halfdan Eika, der er Regionens ansvarlige på området.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Regionen oplyser, at man hver gang bliver forsikret om at man vil rette op på forholdende.

Metroxpress har fået aktindsigt i en klage til regionen fra en navngiven tolk, samt været i kontakt med flere tolke fra firmaet, der oplyser, at firmaet stadig skylder dem løn og feriepenge. Tolkene ønsker ikke at stå frem af frygt for repressalier fra firmaet. Men de føler, at Region Midtjylland ser gennem fingre med problemerne.

Mads Elgaard, faglig konsulent i HK Østjylland, ønsker ikke at udtale sig om den konkrete virksomhed, men siger:

- Vi er ikke tilfredse med at høre det her, og jeg kan ikke udtale mig om verserende personsager, men vi har registreret sager om manglende løn, feriepenge og pension hos visse tolkevirksomheder, siger han og understreger, at regioner og det offentlige har et særligt ansvar for at tingene er i orden.

Direktøren i Tolketjenesten Christian Reza Ziadmanesh Olsen afviser bevidst snyd.

- I samtlige tilfælde hvor vi tilbageholder løn, så er det fordi, der er en grund til det, eller hvis nogen har faktureret forkert. Derudover har der været episoder hvor lønnen blev forsinket, fordi vi lavede ekstra-tjek af tolkenes bilag, siger han.

- Jeg undrer mig over kritikken fra regionen, da jeg intet har hørt fra dem om det. Men jeg undrer mig særligt over, at tolke kontakter regionen i stedet for at sige det til os. Det er ondskabsfuldt og jeg tænker det kan være nogen, som er ude på at skade os, så vi ikke får nye kontrakter, siger han.

​​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress