Af - 29/03-16 07:41

Færre aarhusianere fusker – men flere får bøderFærre aarhusianere fusker – men flere får bøder

En ny redegørelse fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune sætter tal på antallet af billetkrejlere i byens busser.

storybild

Siden Midttrafik i 2012 udliciterede opgaven med at tjekke busbilletterne, er antallet af kontrollerede busser eksploderet fra 36.408 til 66.044 i fjor. (Billede: Midttrafik)

Der var engang, hvor man skulle spejde langt efter en kontrollør i Aarhus' bybusser, men en ny opgørelse fra Aarhus Kommune viser, at de glade tider, hvor man kunne køre på røven, er forbi.

Siden Midttrafik i 2012 udliciterede opgaven med at tjekke busbilletterne, er antallet af kontrollerede busser eksploderet fra 36.408 til 66.044 i fjor.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Det er Securitas, der står for at tildele de aarhusianske busbanditter deres kontrolafgifter, og med den store stigning i antallet af kontrollerede busser er også antallet af afgifter banket i vejret.

LÆS OGSÅ: Her bliver det dyrere at køre med bus

Således måtte 23.236 personer sidste år gå til bekendelse om en manglende bybus-billet og modtage kontrolafgiften på 750 kroner.

Samlet set er der dog færre, der snyder.

Sammenholdt med det store antal kontrollerede busser er snydeprocenten faldet fra 3,32 procent i 2013 til 1,98 procent i 2015.

LÆS OGSÅ: Billund Lufthavn indsætter busser fra Aarhus døgnet rundt

For en del af aarhusianerne, der har modtaget en afgift, er der grund til at være knotten over bøden. Der har nemlig været en lang række nedbrud i byens billetautomater.

36 gange har der været nedbrud i billetautomaterne i perioden 2014 til 2016, og i enkelte tilfælde har det taget flere måneder at fikse maskinerne:

LÆS OGSÅ: Forskelsbehandling? DSB må gerne køre flygtninge i bus, vurderer chefanklager

- To automater har været ude af drift i op til to måneder på grund af defekt computer fra leverandøren. Aktuelt afventer tre automater levering af opdateret hardware fra leverandør, lyder det i redegørelsen fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Det er byrådsmedlem Lene Horsbøl (V), der her efterspurgt en opgørelse over bussituationen i Aarhus Kommune.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress