Af - 07/09-16 09:30

Godgørende lagersalg: Gør et kup og støt socialt udsatte i AarhusGodgørende lagersalg: Gør et kup og støt socialt udsatte i Aarhus

På lørdag inviterer møbelvirksomheden 3R Kontor forbi til kæmpe lagersalg i Risskov. Lageret skal tømmes, og alt overskud går ubeskåret til udsatte i Aarhus.

Bildstrecke im Grossformat »

Tag til møbeludsalg, gør et kup og støt socialt udsatte i Aarhus. På lørdag åbner 3R Kontor nemlig op for portene ind til deres store lager, hvor møblerne vil koste 30-50 kroner. Hvad du derudover giver er helt op til din samvittighed, da overskuddet går ubeskåret til socialt udsatte og hjemløse i Aarhus.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Vi har valgt at donere hele vores overskud fra lagersalget på lørdag til organisationen Fundamentet i Aarhus. Vi går som virksomhed op i at have en stærk social profil, og så sympatiserer vi meget med Fundamentets menneskesyn og idégrundlag - derfor vores donation, siger direktør for 3R Kontor, Steffen Høgh, der forventer en omsætning på 30.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Unge aarhusianske hjemløse får kreativt talerør i gammel skibscontainer

Hos Fundamentet er de meget glade for 3R Kontors belutning.

- Det betyder rigtig meget for os, at virksomheder som 3F Kontor hjælper os. Vi er en organisation med succes, men vi skal skaffe vores penge selv, og det er ikke altid lige nemt. Vores pulje, der skal hjælpe udsatte med alt lige fra at komme ud af misbrug til hjælp med depositum, er tom - så hjælpen er nødvendig, siger daglig leder ved Fundamentet, Steffen Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Udsatte i Aarhus får nyt opholdssted

Thomas Medom Hansen (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, glæder sig over lørdagens lagerudsalg.

- Det er rigtig vigtigt, at private virksomheder også hjælper til i kommunen. Folk tror, at man bare kan smide socialt udsatte ind i et kommunalt program, og så er alt godt, men det fungerer ikke altid for alle. Jeg ville være et skarn, hvis jeg sagde, vi var i mål, for det er vi ikke. Der er flere og flere unge, der har brug for hjælp, siger han.

LÆS OGSÅ: Kulden giver propfyldte herberger i Aarhus

LÆS OGSÅ: Nye tal: Halvdelen af Aarhus’ hjemløse er under 30 år

LÆS OGSÅ: Aarhus erkender hjemløse-svigt


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress