Af - 18/05-16 14:26

Vær Ariel for en dag: Havfruesvømning hitter i AarhusVær Ariel for en dag: Havfruesvømning hitter i Aarhus

Havfruesvømning er nået til Aarhus, hvor der efter sommerferien bliver holdt ugentlige arrangementer.

Havfruesvømning er en ny trend i Aarhus, men den første havfrueworkshop blev afholdt i Hellerup af svømmeskolen 'Svømmelæreren' i november sidste år. Du kan se, hvordan det gik for sig, i videoen her. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Der er kommet en ny trend til Aarhus: Havfruesvømning. I november sidste år var Metroxpress med, da svømmeskolen 'Svommelæreren' afholdt den første danske havfrueworkshop nogensinde i Gentofte, og nu har trenden altså spredt sig til det jyske.

LÆS OGSÅ: TV: Havfrueskole er det nye sort - alle vil være Ariel

I pinsedagene arrangerede 'Svømmelæreren' den første havfrueworkshop i Aarhus i 'Badeanstalten Spanien'. Her mødte over 40 mennesker i forskellige aldre op, blev sminket og fik pynt på, inden de tog en havfruefinne på og hoppede i bassinet. Hovedparten var kvinder, men der var også en enkelt havmand med.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Arrangementet var en stor succes, og fremover vil 'Svømmelæreren' afholde havfruesvømning hver tirsdag i Lyseng Svømmebad i Højbjerg, fortæller arrangør Ditte Berdiin Rosenkrantz-Theil.

- Der var stor interesse for det, og efterfølgende var der mange, der sagde: 'Vi kommer og svømmer hver tirsdag'. Folk så ud til at blive fanget af det, siger Ditte Berdiin Rosenkrantz-Theil til Metroxpress.

Ditte Berdiin Rosenkrantz-Theil tror på, at det er en trend, der er kommet for at blive.

- Det er noget, der er i rivende udvikling, og på et tidspunkt rammer det jo nok en top. Men jeg tror faktisk, at der vil blive ved med at være deltagere til sådan noget her. Havfruen er en ældgammel mytologisk figur, som vil blive ved med at appellere, siger hun.

Foto: Svømmelæreren

Den daglige leder hos Badeanstalten Spanien, Mikkel Bendixen, kan godt forestille sig at lægge bassin til flere havfrueworkshops i fremtiden.

- Jeg er glad for, at vi med havfruesvømning kan tilbyde borgerne noget andet, end de er vant til. Det var helt sikkert en positiv oplevelse, og vi kan godt finde på at afholde den slags arrangementer igen, siger han til Metroxpress.

Han fortæller desuden, at det er til overvejelse, om havfruesvømning skal tilbydes hos byens svømmehaller, når Aarhus skal være Europæisk Kulturhovedstad til næste år.

LÆS OGSÅ: Svømmelærer: 'Jeg kunne få 100 etniske kvinder til at svømme i en lukket hal'

LÆS OGSÅ: Venstre om kvindesvømning i Aarhus: Middelalderlig tilgang til motion

LÆS OGSÅ: Kun adgang for muslimske piger: Borgmester raser over svømmehal

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress