Af - 16/09-16 12:34

Weekendguide: Et kig bag scenen, madmarked takker af og vild motionWeekendguide: Et kig bag scenen, madmarked takker af og vild motion

Metroxpress guider dig til fire fede ting i weekenden.

storybild

Kødbyens Mad og Marked takker af for denne gang i weekenden. (Billede: Andreas Raun Arneberg)

Ved du ikke, hvad skal lave i weekenden? Vi hjælper dig med fire fede arrangementer i Aarhus.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Madmarked takker af


Efter en sommer med masser af mad og drikke takker Kødbyens Mad og Marked af for denne gang. Det sker lørdag og søndag på Officerspladsen ved Ridehuset. Begge dage vil der være madboder og live jazz. Af lækkerier kan du blandt andet glæde dig til burgere fra Burger Shack, cocktails fra Njord og pizzaer fra Oles Gård.

Bevæg dig på Godsbanen


Lørdag er der fokus på sundhed på Godsbanen. ’Det Rør’ Sig’ er en årlig begivenhed i samarbejde med Folkestedet, Folkesundhed og Aarhus Kommune. Her kan du blive klogere på alternative måder at bruge kroppen på. Prøv for eksempel stavgymnastik, parkour for seniorer, streetbasket eller mindful pilates. Alle aktiviteter er gratis, og arrangementet finder sted fra 10-15.

Tæt på scenen


Lørdag slår Aarhus Teater dørene op – helt op – og given byens borgere mulighed for at udforske teateret på egen hånd. Du kan komme på minirundvisning i rekvisitten, se sminke/mask-afdelingen i aktion, oplev Store Scene fra scenekanten og deltag i fællessang … nu du alligevel står der. Det sker fra 11.30-14, er helt gratis og så får du en kop kaffe oveni.

Foto: David Bering

Øl og burger


USA kommer til Aarhus. Det sker på Mikkeller Bar under konceptet ’Beer and burgers’. Smag på fadøl fra amerikanske bryggerier som Hill Farmstead Brewery og Westbrook Brewing Company. I dagens anledning har Mikkeller teamet op med Tommi’s Burger Joint, der vil lave en helt særlig Mikkeller Americano Burger som du kan købe for 50 kroner. Det sker fra 13 til midnat lørdag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress