Af - 08/09-15 13:15; Opdateret: 08/09-15 16:25

Rådmand: Her kan flygtninge få tag over hovedetRådmand: Her kan flygtninge få tag over hovedet

Kulturrådmanden i Aarhus foreslår, at flygtninge midlertidigt kan bo i den tomme biblioteksbygning i Mølleparken.

storybild

Hovedbiblioteket i Mølleparken har stået tomt, siden bøgerne rykkede ned i Dokk1 (Billede: Polfoto)

Der er pres på for at finde boliger til de mange flygtninge, der strømmer til Danmark, og som blandt andet skal bosættes i Aarhus.

Derfor foreslår rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R), at man finder ud af, om det kan lade sig gøre at huse dem midlertidigt i hovedbiblioteksbygningen i Mølleparken, der for tiden står tom.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Bygningens nye ejere overtager stedet den 1. januar 2016, og indtil da vil den hurtigt kunne skaffe tag over hovedet til nogle af de mange flygtninge, mener rådmanden, der er opsat på at hjælpe.

- Flygtningekrisen er kommet tæt på os, og jeg mener, at vi alle har et ansvar i forhold til at hjælpe folk i nød, og det kan vi som kommune også godt påtage os en større del af, siger Rabih Azad-Ahmad til metroxpress.

- Det vigtigste for mig er, at de mange flygtninge kan få ly og føle sig velkomne ovenpå de mange lidelser, som de har været igennem. Derfor er jeg i fuld gang med at undersøge de praktiske ting for at se, om vi kan bruge hovedbiblioteket, siger han.

Flygtninge, der kommer til Aarhus, kan for en kort periode måske få Mølleparken som udsigt, hvis de kommer til at bo i det gamle hovedbibliotek. (Billede: Polfoto)

LÆS OGSÅ: Nye tal: Nu rammer flygtningekrisen Aarhus

Rabih Azad-Ahmad vil hive fat i de andre partier i byrådet for at høre, hvad der skal gøres fra Aarhus' side, og om der er andre steder i Smilets by, der midlertidigt eller permanent kan udgøre en bolig for flygtningene.

- Danmark har en lang og stolt tradition for at hjælpe mennesker i nød. Min familie og jeg har selv nydt godt af den beskyttelse, Danmark gav os. Når store som lande som Tyskland kan åbne grænserne, bør Aarhus også yde sin del, siger han.

Thomas Medom, der er rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, mener, at det er klogt at undersøge, om biblioteket eller andre bygninger kan bruges til at huse de mange flygtninge, men indtil videre ser han ikke et problem med at huse flygtninge.

- Her og nu mangler vi ikke plads, fordi så mange gerne vil være værtsfamilier, men situationen er ekstraordinær og kan hurtigt ændre sig, og så er det fornuftigt at være forberedt, lyder det fra Thomas Medom.

Bygningen i Mølleparken har stået tom, siden Dokk1 på havnen overtog opgaven som byens hovedbibliotek.

LÆS OGSÅ: Tysk politi tilbageholder to tog på vej mod Danmark

LÆS OGSÅ: Her er billedet, der lige nu får danskerne til at rase

LÆS OGSÅ: Udskældt mand: Jeg har ikke spyttet på nogen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress