Af - 10/05-16 17:39

Naboer bemærker ikke Hells Angels: - Der er faktisk kommet mere roNaboer bemærker ikke Hells Angels: - Der er faktisk kommet mere ro

En af naboerne til Hells Angels' klubhus i Lystrup føler, at der er kommet mere ro i området, mens en virksomhd lige over for heller ikke har oplevet problemer.

storybild

(Billede: Scanpix/Nils Meilvang/Arkiv)

Det virker ikke til at påvirke beboere og virksomheder på Marøgelhøj i Lystrup ved Aarhus, at de bor klods op af et Hells Angels klubhus - og har gjort det i løbet af godt et halvt års tid.

Nu er der selvfølgelig heller ingen grund til at blive unødigt uvenner med naboen, og blandt de virksomheder, der ville sætte et par ord på det, var meldingen, at de til dagligt ikke bemærkede, at Hells Angels bor lige ved siden af.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Det gælder blandt andet hos Diamantgruppen, der har virksomhed næsten lige over for. Heller ikke, når det tirsdag blev bekræftet, at Hells Angels flytter afdelingen i Esbjerg til Aarhus i løbet af sommeren.

- Vi mærker ikke noget til det. De kører lidt på motorcykel, men ellers er der ikke så meget aktivitet. Hvis der er, så er det nok mest fester i weekenden, og derfor bekymrer det mig heller ikke, hvis der kommer flere, siger direktør Kaj Nielsen med henvisning til, at de ikke er på virksomheden i de tidsrum.

LÆS OGSÅ: Hells Angels rykker væk fra Esbjerg: Her flytter de ind

Men det er heller ikke virksomheder alt sammen. Forholdsvis tæt på rockernes klubhus bor John Christiansen, men han fortæller også, at det indtil videre ikke er et problem for ham at være nabo til Hells Angels.

- Jeg har accepteret, at de er der, og så handler det om at få det bedste ud af det. Og jeg oplever faktisk, at der er mere ro i området, siger han, og det bliver vi nødt til at få uddybet.

- Jeg går tit en tur med hunden om natten, når jeg kommer hjem fra arbjede, og før kunne der holde biler fra Polen eller Rumænien, der ventede på et signal til at lave et bræk. Der var altid uro, men det er der ikke mere, siger John Christiansen.

LÆS OGSÅ: 'De skal smides ud af vores by': Enige politikere vil af med Hells Angels

Han fortæller, at han på ingen måde sympatiserer med det at være rocker, og dermed kun forholder sig til, hvordan det er at have dem som naboer. Og indtil videre er det altså gået meget roligt.

- Jeg kunne frygte, hvis der blev rockerkrig. Så er det ikke sjovt længere. Men man skal jo ikke gå og bekymre sig på forskud, for så bliver man et rystende nervevrag, og lige nu føler jeg mig ikke utryg ved at have dem som naboer, siger John Christiansen.

LÆS OGSÅ: Vil skjule fortiden: Flere læger skifter navn

LÆS OGSÅ: Sælger tre gange så mange som i Aarhus: Husene på Samsø er eftertragtede

LÆS OGSÅ: Kæmpestort frø skyder op midt på gågaden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress