Af - 12/05-16 08:43

Aarhus afholder Champions League for døve - men pengene manglerAarhus afholder Champions League for døve - men pengene mangler

I disse dage er der 'Deaf Champions League' i Aarhus, men eventet ser ud til at koste dyrt, hvis det ikke får økonomisk hjælp.

storybild

Globen Sport i hvide trøjer har hjemmebanefordel i DCL (Deaf Champions League), men økonomien bag eventet halter, så måske er det ikke så stor en fordel igen. (Billede: Emilie Mahler/Nanna Hansen)

Aarhus er i disse dage vært for Champions League-fodbold for døve, der foregår i Viby Idrætspark.

På den positive side er byens eget hold, Globen Sport, blandt favoritterne, men på den negative ser eventet ud til at blive en underskudsforretning, hvis arrangørerne ikke får indsamlet flere penge.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

LÆS OGSÅ: Hyperloop: Lokalpolitiker vil fra Aarhus til København på 15 minutter

Præsident for organisationskomiteen bag DCL (Deaf Champions League), Michael Vestergaard, fortæller, at de blandt andet har mistet penge ved at måtte aflyse finalen på Ceres Park.

Desuden skulle "hele det økonomiske fundament" have været en opvisningskamp mellem Danmarks EM-helte og Globen Sport, der var arrangeret sammen med FC Vestsjælland.

- Desværre gik FC Vestsjælland konkurs og det kom meget bag på os, da der ikke blev sagt noget under vores mange samarbejdsmøder med dem, siger Michael Vestergaard.

LÆS OGSÅ: AGF sætter støtteaktier til salg til nyt stadion i 2020

Lige nu mangler de 70.000 kroner, og Michael Vestergaard har indgivet underskudsgaranti for at redde turneringen.

- Jeg havde virkelig håbet på, at jeg fra februar til maj kunne skaffe de penge hjem – men det har jeg kigget langt efter, siger han.

Du kan følge med i turneringen på DCL Aarhus 2016's hjemmeside.

(Foto: Emilie Mahler/Nanna Hansen)

LÆS OGSÅ: Kæmpestort frø skyder op midt på gågaden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress