Af - 03/07-15 11:28

Så vild bliver byens nye vandflyverSå vild bliver byens nye vandflyver

Her er vandflyveren, der næste år skal fragte folk fra Aarhus til København på bare én time.

Til april får Danmark en helt ny transportvej mellem Aarhus og København, når landet får sin første vandflyver.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Rune Balle fik idéen til vandflyveren for snart mange år siden. En vandflyver er kendt fra de amerikanske søområder, hvor den er egnet, når man skal fragte sig hurtigt omkring. Den er særlig, fordi den kan lande og lettet på vand. Oprindelig skulle vandflyveren have base på Samsø og derfra flyve mellem Aarhus og København, men godkendelserne til dette kom ikke i hus efter årevis af forsøg.

LÆS OGSÅ: Nu kommer vandflyveren: København - Aarhus på under en time

Siden gik Rune Balle sammen med investorerne Lasse Rungholm, advokat og pilot og Lars Erik Nielsen og etablerede selskabet "Nordic Seaplanes," der skal drive vandflyruten.

LÆS OGSÅ: Nu kræver Venstre beslutning om Kattegatbro

- Det er fedt, at det lykkes langt om længe og det er heldigt, at jeg har fået de her gutter med i projektet, siger Rune Balle.

De er i fuld gang med at lægge hånd på de sidste detaljer, før flyet forhåbentlig bliver fragtet til Danmark omkring nytår.

Flyet er en brugt De Havilland Canada DHC-6 Twin Otter og står for øjeblikket i Schweiz, og venter på at blive malet. Vandflyveren forventes at være klar til at lette for første gang i april måned næste år. Indtil da skal der bygges en flyvebro på Østhavnen, hvor vandflyveren vil få base ligesom der skal opsættes en pavillion, hvor passagererne kan vente.

- Vi kommer til at kende en del af passagererne, fordi vi forventer, at det bliver en meget fast kundekreds, fortæller han. Han peger på, at det mest vil være forretningsfolk, der ventes at bruge vandflyveren.

Når vandflyveren er i luften, vil det være muligt at komme fra Aarhus til København på kun én time.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan kommer Danmarks første letbane til at se ud

​​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress