Af - 23/06-16 08:11

Stort flertal: Aarhus Byråd bakker stadig op om ny lufthavnStort flertal: Aarhus Byråd bakker stadig op om ny lufthavn

Efter et møde i Aarhus Byråd i går aftes er der stadig et stort flertal for en ny lufthavn.

storybild

(Billede: Søren Bidstrup)

Et møde i Aarhus Byråd i går aftes viser, at der stadig er et stort flertal i byrådet for at anlægge en ny lufthavn. Den endelige beslutning ligger dog hos transportminister Hans Christian Schmidt (V).

Det skriver Århus Stiftstidende.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Anlæggelsen af en ny lufthavn ved Thomasminde står til at koste 500 millioner kommunale kroner samt et årligt driftstilskud på 75 millioner kroner de næste 20 år. Men udsigten til de økonomiske udgifter skræmmer ikke hovedparten af byrådsmedlemmerne.

- Det nye hovedbibliotek (Dokk1, red.) kostede meget, meget mere. Og businesscasen på hovedbiblioteket er umådeligt ringe, siger Marc Perera Christensen (C) ifølge Århus Stiftstidende.

LÆS OGSÅ: Rådmand om ny lufthavn: Projektet er stendødt

Socialdemokraterne, Venstre, Liberal Alliance, De Konservative og Radikale Venstre, der sidder på 24 af 31 pladser i byrådet, støtter alle opførelsen af en ny lufthavn, mens Enhedslisten og SF stiller sig imod.

Dansk Folkeparti er splittet i to, når det kommer til forslaget. Blandt dem, der er imod, er byrådsmedlem Knud Mathiesen.

- 500 millioner kr. er rigtigt mange penge. Det er 75 millioner kr. om året i rigtigt mange år også. Jeg synes vi skal stoppe her. Så kommer der ro på for beboerne i området. Jeg er ikke imod en ny lufthavn. Men det skal være realistisk. Og det her har ingen gang på jorden, siger Knud Mathiesen (DF) ifølge Århus Stiftstidende.

LÆS OGSÅ: Ny Aarhus-lufthavn får luft under vingerne: Milliard-problem ryddet af vejen

Beboere i Thomasminde er utilfredse med planerne, da de frygter flystøj, mens både borgmestre og borgere på Djursland har udtrykt modstand, da de gerne vil bevare den nuværende lufthavn i Tirstrup.

LÆS OGSÅ: Dårligste passagertal i 15 år: Lufthavnsdirektør tror på fremgang

LÆS OGSÅ: 10.000 borgere vil have flyttet Aarhus-lufthavn: 'Den er under al kritik'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress