Af Philip Bidstrup - 09/11-16 15:31

Superligatræner sigtet for hustruvoldSuperligatræner sigtet for hustruvold

Superligaklubben Silkeborg IF meddeler onsdag, at klubbens cheftræner, Peter Sørensen, er blevet sigtet for vold.

storybild

Silkeborg-træner Peter Sørensen er havnet midt i en kedelig sag om vold. (Billede: Scanpix/Bo Amstrup)

Peter Sørensen, tidligere AGF-træner og nu cheftræner i superligaklubben Silkeborg IF, er blevet sigtet for vold mod sin tidligere hustru.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Cheftræneren erklærer sig uskylig, hvilket han også har oplyst klubben. Det skriver Silkeborg IF på sin hjemmeside.

- Det er det sidste, der er tilbage af en byge af anmeldelser fra min tidligere kone. Politiet har vurderet anmeldelserne og afviste dem for to måneder siden. Nu har Statsadvokaten imidlertid set på dem, og det har ført til en sigtelse i to forhold. Det er absurd, og jeg ser frem til at blive renset i retten, siger Peter Sørensen.

LÆS OGSÅ: Peter Sørensen forsøger at holde fokus trods voldssag

Fodboldklubben skriver, at de ser det som en ulykkelig sag mellem Peter Sørensen og hans tidligere hustru.

- Vold er uacceptabelt under alle former, og det tager vi afstand fra. Nu afventer vi sagens gang ved retten og udfaldet af den, siger fodboldklubbens administrerende direktør, Kent Madsen.

Men Silkeborg IF skriver i deres udtalelse, at de tager udgangspunkt i, at "ingen er skyldig, indtil skylden er bevist."

LÆS OGSÅ: Silkeborg lader træner blive på posten trods voldssag


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress