Af - 18/09-16 12:55

Endnu en cyklist udsat for røveri på BrabrandstienEndnu en cyklist udsat for røveri på Brabrandstien

En 23-årig kvinde fik lørdag nat frarøvet sin taske på Brabrandstien. Det er langt fra første gang, den slags røverier finder sted på stien.

storybild

Brabrandstien. (Billede: Wikimedia Commons )

Brabrandstien er endnu engang ramme for et røveri i Aarhus. En 23-årig kvinde blev lørdag kort før midnatstid udsat for røveri på Brabrandstien ved Søren Frichs Vej.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Kvinden kom cyklende ad stien, da en ukendt mand kom cyklende bagfra og stjal hendes taske og cyklede videre. Da hun råbte efter manden, svarede han:

- Hvis du følger efter mig, så får du tæsk.

Med sådan en trussel ændrer tyveriet sig til røveri ifølge politiet.

LÆS OGSÅ: Mand blev bagbundet med tape og truet med saks og cigaret

Det er langt fra første gang, at gående og cyklende har været udsat for røveri og tyveri på Brabrandstien. Så sent som i august fik en 32-årig kvinde stjålet sin taske, mens en tasketyv på cykel i juli på samme måde frarøvede flere kvinder deres tasker.

Også sidste sommer efterforskede Østjyllands Politi en stribe sager af samme karakter. Dengang vurderede politiet, at det ikke som sådan var farligt at færdes på stien.

LÆS OGSÅ: Røvere med klovnemasker slog til mod Netto: Kan du hjælpe politiet?

Røveriet lørdag skete klokken 23.45 og politiet tager gerne imod henvendelser på tlf. 114.

Signalement af røveren lyder ifølge Stiften.dk således:
Mand, grøndlandsk af udseende, 25-30 år. 175-180 cm. høj, almindelig kropsbygning og hvid hudfarve. Han har kort, sort hår, talte dansk og var ved røveriet iført mørkt tøj - posede eller baggy bukser og mørk hættetrøje. Han kørte fra stedet på en mørk, måske blå mountainbike.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress