Af - 27/01-16 10:40

Fortællesteder hitter i AarhusFortællesteder hitter i Aarhus

Smilets By gemmer på gode historiefortællere - aldrig før har der været så mange fortællesteder i Aarhus

storybild

(Billede: Privatfoto)

Flere gange om måneden mødes almindelige aarhusianere og professionelle fortællere for at dele selvoplevede eller opdigtede historier i Aarhus, og aldrig før har der været så mange scener for levende fortællinger i byen.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

I efteråret startede foreningen Fortællere i Østjylland en fortællesalon på DOKK1, og i alt har Aarhus nu fire forskellige fortællesteder. Et af de steder, fortællerne mødes, er Løves Bog- og Vincafé. Her har foreningen Fortællere i Østjylland siden 2011 holdt 'Fortællecafé' en gang om måneden.

LÆS OGSÅ: Kæmpe kulturprojekt giver mere vejarbejde i 2016

Aftenen begynder med historier fra professionelle fortællere, herefter er scenen åben for alle, og der er fuldt hus hver gang, fortæller formand Anna Grethe Bech:

- Siden vi startede har tilstrømningen været stødt stigende. Da vi begyndte var der en fortællefestival på Moesgaard Museum og et fortællearrangement på Kvindemuseet. De sidste fire - fem år har det grebet om sig, og andre scener er groet frem.

LÆS OGSÅ: Smukfest: Ikke flere hovednavne på plakaten

På Godsbanen er der hele to forskellige scener for fortællinger: Story Slam og Lytteriet. Connie Anette Nordholt startede Lytteriet for et år siden.

- Story Slam er næsten blevet kult for de unge i byen, mens Lytteriet er lidt mere blandet aldersmæssigt. Der virker til, at der er flere og flere, der interesserer sig for fortællinger på forskellige måder, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Sig goddag til Rihanna: Her er det vilde program på Smukfest

Den betragtning er professor Henrik Skov Nielsen fra Aarhus Universitet, enig i:

- Fortællinger er enormt udbredte i dag, og vi bruger dem ikke kun til underholdning men også til at forstå os selv. Til fortællearrangementer står der mennesker af kød og blod på scenen, og det skaber en autenticitet, som for nogle er attraktiv i en tid, hvor vi kan få alverdens information fra et enkelt klik på mobilen.

LÆS OGSÅ: Liss er årets håb: 'Det giver selvtillid'

LÆS OGSÅ: Politiker har fundet Aarhus' milliard-besparelse: Eksperterne tvivler

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress