Af - 08/07-15 13:26; Opdateret: 08/07-15 14:11

Ryanair-møde slut: Nu spøger jysk lufthavns-lukningRyanair-møde slut: Nu spøger jysk lufthavns-lukning

Konflikten mellem fagbevægelsen og Ryanair kan medføre sympatistrejker og et farvel til selskabets Billundbase, hvilket ifølge ekspert kan medføre lufthavnslukning.

storybild

Ryanair. Arkivfoto (Billede: Hjorth Daniel)

Onsdag formiddag mødtes repræsentanter fra fagbevægelsen med Ryanair i et afgørende møde, hvor man forsøgte at blive enige om en overenskomst, som vil kunne forhindre strejker mod selskabet.

LÆS OGSÅ: LO er klar til faglig blokade mod Ryanair

Ifølge Tilde Waast, der er formand for Flyvebranchens Personale Union og som var med til dagens møde, nægtede Ryanair igen at tegne dansk overenskomst.

Er du interesseret i nyheder fra Østjylland, så like MX AARHUS her.

- Efter dagens møde må vi nu slå fast, at de ikke ønsker at følge reglerne på det danske arbejdsmarked altså tegne overenskomst. Det betyder, at der kommer en konflikt i Københavns Lufthavn lørdag den 18., og vi vil nu - formentlig indenfor de kommende dage - beslutte, om der også kommer sympatikonflikter i Billund og Tirstrup.

Avisen.dk erfarer dog, at der vil komme blokader over hele landet. Blokaderne i Billund og Tirstrup skulle angiveligt starte den 23. juli.

Og netop sympatistrejker i Billund, kan vise sig at få store konskevenser. Selskabet oplyser til metroxpress, at 'deres Billund-base vil lukke' i tilfælde af sympatistrejker.

Flyanalytiker i Sydbank, seniorøkonom Jacob Pedersen, har tidligere udtalt til TV2, at det vil kunne lukke lufthavnen:

- Selvom København er vigtig for Ryanair, og Ryanair er vigtig for Københavns Lufthavn, så kan begge parter leve uden hinanden, men Billund Lufthavn kan ikke leve uden Ryanair, lød det fredag.

LÆS OGSÅ: Sådan står du hvis din ferie rammes af Ryanair-konflikt

Tilde Waast tror dog ikke en konflikt vil betyde lufthavnslukning.

- Det er svært at spå om, hvad der sker med Tirstrup og Billund. Men jeg synes, det lyder som lidt af en dommedagsprofeti, men det må tiden jo vise. Man skal jo huske på, at så længe Ryanair er i en lufthavn, skræmmer det jo også andre selskaber væk.

LÆS OGSÅ: Dom i dag: Ryanair-sag kan koste fagbevægelsens stolthed

I Billund Lufthavn afventer man, hvad der kommer til at ske i tilfælde af en sympatistrejke. Her flyver godt hver femte passager med Ryanair, hvilket svarer til 625.000 årligt.

- Selvfølgelig planlægger vi noget, men hvis passagererne er bekymrede, skal de ringe til Ryanair, hvis det er dem, de har købt billetten hos, siger Kjeld Zacho, direktør i Billund Lufthavn.

LÆS OGSÅ: Ryanair-konflikt kan først indledes om to uger

Også i Tirstrup håber man på, at man besinder sig.

- Vi har ikke nogen Ryanair-base og det gør jo en væsentlig forskel. Jeg går ud fra, at forbundene vil strejke, hvor nogle lignende forhold gør sig gældende. Der er ikke mange, der vinder ved en konflikt, så man finder nok ud af det, håber Peter Høgsberg, der er direktør i Tirstrup Lufthavn.

​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress