Af Lars Dinesen - 05/01-16 19:12

Cheminova-milliarder hjælper til hospitalskøbCheminova-milliarder hjælper til hospitalskøb

Milliardsalget af Cheminova er en medvirkende faktor til, at Aarhus Universitet har fået kommunehospitalet.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Ladefoged Joachim)

Når Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (Feas) lægger 807,5 millioner kroner på bordet for Århus Kommunehospital, har milliardsalget af Cheminova i 2015 været en medvirkende årsag.

Med købet har fonden, som er et datterselskab af Aarhus Universitets Forskningsfond, sikret sig godt 100.000 kvadratmeter i midten af Aarhus lige over for universitetet. De skal lejes ud til Aarhus Universitet.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Aarhus Universitets Forskningsfond, AUFF, fik i 2015 milliarder i kassen, da man solgte Cheminova til amerikanske FMC for 8,5 milliarder kroner på gældsfri basis. AUFF ejede alle A-aktier og små 13 procent af B-aktierne i selskabet.

LÆS OGSÅ: Rejsekort eller billet: Dette er billigst

- Det er klart, at salget har styrket fonden, så vi har fået en nemmere og hurtigere vej i forhold til at købe Århus Kommunehospital, siger direktør for AUFF Jørgen Lang og fortsætter:

- Vi kunne godt have gjort det uden salget af Cheminova, men det havde langt fra været så let. Nu har vi jo en del frie penge, og det hjælper altid.

Aarhus Universitet vil fra start leje sig ind i dele af grunden og de tilhørende bygninger og kan derefter lægge ovenpå. I mellemtiden vil fonden leje de resterende dele ud til anden hånd.

Aarhusianerne skal ikke frygte, at AUFF vil rive de gamle, arkitekttegnede bygninger i den attraktive og grønne del af Aarhus, ned.

LÆS OGSÅ: Kæmpe millionhandel: Universitet køber sygehus

LÆS OGSÅ: Farvel til sorte huller og mørke fortov: Belysning skal gøre storbyerne mere trygge

- Det er i bund og grund en smuk bygningsmasse, vi har købt. Så den skal selvfølgeligt genbruges. Det er klart, at der vil være annekser og knaster, der bliver fjernet eller lavet om. Så det kommer til at ligne sig selv, men forhåbentligt i en endnu smukkere udgave, siger Jørgen Lang.

Aarhus Universitets Forskningsfond blev oprettet i 1944, da stifteren af Cheminova Gunnar Andreasen forærede sine aktier til den. I 2015 solgte Cheminova aktierne til amerikanske FMC.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress