Af - 23/08-16 08:15

Mols-linien er igen meldt til politiet for farlige bølgerMols-linien er igen meldt til politiet for farlige bølger

For fjerde gang er Mols-Linien meldt til politiet, da en kajakroers søn blev søndag ramt af pludselig bølge ved Marselisborg Kajakklub.

storybild

(Billede: Henning Bagger)

Mols-Linien bliver ved med at skabe problemer for badegæster og kajakroere. Søndag fik rederiet endnu en anmeldelse om farlige bølger, da Henrik Berg fra Beder anmeldte Mols-Linien til Østjyllands Politi.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Han havde samme dag sin ni-årige søn med til stranden ved Marselisborg for at lære ham at ro i kajak.

LÆS OGSÅ: Mols-Linien bliver afnoteret fra børsen

- Ud af ingenting kommer der en høj bølge, som rammer ham. Min vurdering er, at den er halvanden meter høj. Bølgen tager fat i ham og kaster ham 10 meter op på stranden, siger Henrik Berg til Århus Stiftstidende.

Bagefter var faren så rystet, at han skrev til Østjyllands Politi, som bekræfter at have modtaget en anmeldelse af rederiet.

LÆS OGSÅ: Mols-Linien skal igen i retten for at sejle for stærkt

Inden for en kort årrække har Mols-linien modtager fire politianmeldelser.

Kun én sag er afgjort. Det skete, da en kvinde, som kvæstede sit ben på stranden på Sjælland Odde, tidligere på året fik ret i, at Mols-Linien den pågældende dag havde sejlet alt for stærkt.

Endnu en sag er på vej i retten.

Her handler anklageskriftet om 16 hastighedsoverskridelser.

LÆS OGSÅ: Rigmand og kapitalfond vil eje Mols-Linien sammen


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress