Af - 06/09-15 09:19

Her er fem Festuge-ting du kan lave i dagHer er fem Festuge-ting du kan lave i dag

Noget så sundt som en løbe- eller sejltur er på programmet i dag, men du kan også vælge at tage til Hotdog DM.

storybild

Du kan blandt andet komme forbi Food Festival på Tangkrogen til Hotdog DM 2015 (Billede: Polfoto)

Festugen er ved at være slut for i år, og den lukker med et hyggeligt søndagsprogram, hvor vi har valgt fem ting ud, som du måske kan fordrive dagen med.

Derudover er det også sidste chance for at komme rund og se udstillingerne rundt i bybilledet, så hvis du ikke har gjort det endnu, så er det vist ved at være på tide.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Hotdog DM 2015

Hvem kan lave landets bedste hotdog? Det spørgsmål kan du få svar på, hvis du kommer forbi Food Festival i løbet af søndagen, hvor nogle af landets bedste kokke dyster i at lave den lækreste udgave af pølsevognsklassikeren.

Fra klokken 10.30 til 16.00 på Tangkrogen – 60-75 kroner for entre til Food Festival.

Se mere her.

Audi Challenge Aarhus Halvarathon

Sidste søndag var der Marselisløbet, så noget tyder altså på, at man skal slutte sin weekend med en løbetur, for denne søndag gælder det et halvmaraton med start og slut på Viby Stadion.

Ruten går gennem indre by og ud mod Brabrand Sø, og den skulle være ’utrolig smuk’ ifølge arrangørerne.

Fra 11.00 til 14.00 med start på Viby Stadion – 300 kroner

Se mere her.

LÆS OGSÅ: TV: 24 timer i Randers - Sådan overlever du!

OneOne

En forestilling med sten, vand, lyd og lys, som den new zealandske kunstner Daniel Belton står bag.

Det er også ham, der stod for det enorme lysshow på facaden af Dokk1, men han har altså også et show kørende inde i det store multihus, og det kan du nå at opleve endnu.

Fra 11.00 til 15.00 i Lille Sal i Dokk1 – Gratis

Se mere her.

Kanosejlads

Hvis det er for meget at se på hundredevis af hotdogs eller løbe 20 kilometer, så kan søndagens også bruges på noget så afslappende som en tur i en kano på Aarhus Å.

Fra 10.00 til 17.00 ved Folkestedet – 50-250 kroner alt efter, hvor lang tid man vil sejle.

Se mere her.

LÆS OGSÅ: TV: Kæmpe lysshow i Aarhus er 'fedt', 'fedt' og 'fedt'

Red Bull Foiling Generation

Mens der er kanoer i Aarhus Å, så foregår det ”rigtige” kapsejlads ude i havneområdet. Der er nemlig international konkurrence for 16-20-årige sejlsportstalenter i nogle både, der går under navnet ’ Flying Phantom katamaraner’.

Fra 10.00 til 17.00 ud for Aarhus Havn – Gratis

Se mere her.

LÆS OGSÅ: TV: "Kaos" i Aarhus: Kæmpe-måger invaderer Festugen

LÆS OGSÅ: TV: Aarhusianere svinet til af skuespillere i bur: Her bliver det hævnet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress