Af - 12/04-16 13:41

Smukfest afslører spilleplanen og de sidste 18 navneSmukfest afslører spilleplanen og de sidste 18 navne

Lord Siva og Johnny Deluxe er blandt de sidste navne på Smukfest, der nu også kan fortælle, hvornår kunstnerne skal spille.

Bildstrecke im Grossformat »

Her kan du se nogle af de store navne på årets Smukfest.

Nu starter den store Smukfest-planlægning. Hvad skal man se, og hvornår skal man se det? Du kan for eksempel blive tvunget til at vælge imellem Rihanna og De Eneste To, og du kommer ikke til at kunne opleve både Suspekt og Dizzy Mizz Lizzy.

Det står fast, efter Smukfest tirsdag har offentliggjort spilleplanen for årets fest i Bøgeskoven syd for Skanderborg. Samtidig er der kommet 18 nye navne på programmet, men vi starter lige med spilleplanen, der vil stille folk i en række dilemmaer.

Er du interesseret i nyheder fra Smukfest, så like MX AARHUS her.

Rihanna spiller for eksempel på Bøgescenerne 21.30, så hun skal være noget forsinket, hvis du skal nå at høre De Eneste To's ekstranumre fra den koncert, de starter 20.45.

Til gengæld kan du bare varme op til Rihanna ved at høre Kim Larsen, for de to har fået plads lige efter hinanden. Det mest positive her må være, at Kim Larsen er rykket til den store scene efter sidste års kaos på Rytmescenen.

Du kan se hele spilleplanen ved at klikke HER.

LÆS OGSÅ: Naturchok: Nyt festival-påfund kan dræbe danske havørne-unger

På Smukfest' Facebook-side får spilleplanen blandet modtagelse. En bruger kalder det den 'vildeste plat-og-krone-aften', når han skal vælge mellem Dizzy Mizz Lizzy og Suspekt, og en anden tror, at det er en fejl at lade sidstnævnte spille på Smukfests næststørste scene, Stjernescenen.

Den er forresten et nyt medlem på Smukfest, og den erstatter Rytmescenen, så der nu er plads til 25.000 mennesker til koncerterne i det område.

LÆS OGSÅ: Sådan her kan du stadig komme med til Smukfest

Festivalen har sammen med programmet fyldt de sidste 18 huller ud med navne som Lord Siva vs. Jamaika, Johnny Deluxe og Mikael Simpson. I den mindre musikalske ende kommer der Hypnoseshow med Jan Hellesøe og Natholdet med Anders Breinholt.

Derudover er de sidste kunstnere på plakaten Jimilian, Kaka, Sleiman, Mund De Carlo, Eleil Lazo & The Cuban Funk Machine, Virgin Suicide, Gustav Lundgren Trio, Stonebird, Skriver Bjarnesen Band, Filip, Morten Børup Koret, Telias Musikquiz og Simon Juls Blå Time.

LÆS OGSÅ: Smukfest: Ikke flere hovednavne på plakaten

LÆS OGSÅ: Smukfest melder udsolgt uden musiknavne på plakaten

LÆS OGSÅ: Her betaler de 30.000 kroner for at bo i en svinesti

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress