Af - 07/12-15 08:06

Husker du klipklapperne? Nu bliver H2O moderne igenHusker du klipklapperne? Nu bliver H2O moderne igen

Med to unge Aarhus-iværksættere i spidsen vil H20 vinde det tabte tilbage i den danske modebranche. Og det er der gode muligheder for, fastslår ekspert.

Bildstrecke im Grossformat »

Sådan ser de 'nye' produkter fra H2O ud.

Det legendariske brand H20, som for 25 år siden overgik både Nike og Adidas i popularitet herhjemme, er på vej tilbage i et opsigtsvækkende comeback, der atter vil få de moderigtige til at hoppe i den klassiske badesandal, de hvide sokker og trække i mærkets letgenkendelige striber.

Bag comebacket står de to unge Aarhus-iværksættere Steffen Larsen og Nikolaj Valentin, kendt fra tøj- og livsstilsbutikken S.T. Valentin, der har fået ansvaret for at bringe H20 tilbage i frontlinjen på det danske modemarked.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Det er en kæmpe opgave med et enormt potentiale. Vi har fået frie tøjer til at bygge markedet op i modebutikkerne, og i relanceringen tager vi udgangspunkt i de nostalgiske retrokollektioner, der er helt op til 30 år gamle, og giver dem en moderne pasform, siger Nikolaj Valentin og fortsætter:

Det er vanvittigt, at H20 i 90'erne var større end Nike og Adidas i Danmark. De fik lavet en stor undersøgelse for et par år siden, hvor de spurgte et bredt udsnit af den danske befolkning om H2O. Kendskabgraden viste sig at være 96 procent totalt set, og specielt målgruppen for kvinder fra 20 til 29 år var helt oppe på 100 procent. Så har man virkelig noget godt i hænderne.

H20 opnåede bred popularitet i mere end 20 år, men i starten af årtusindet forsvandt opmærksomheden, og mærket ses i dag mest i håndboldhallerne. Det har S.T. Valentin-ejerne lært af:

LÆS OGSÅ: Modeuge: Henrik Vibskov og H2O lancerer badetøj

- Mærket døde, da de troede, de kunne alt. De lavede alt fra cykelsko til denimbukser og mistede fokus. Nu tager vi fat i de rigtige profiler og butikker, og så skal vi finde tilbage til mærkets oprindelige dna. Feedbacken har allerede været sindssyg fra både kunder og butikker, der vil forhandle kollektionen.

Den består primært af t-shirts og trøjer i helt originalt design – og så er de legendariske klipklapper også tilbage som højeste mode.

- Det er en af de ting, vi er faldet mest for. Det er det helt retro look med klipklapperne og sokkerne, og det kommer helt sikkert til at ligge under mange juletræer i år, slutter Steffen Larsen.

LÆS OGSÅ: Zalando afsløret: Snyder med "kun få tilbage"

Nostalgisk rykker
Covers digitale redaktør, Moussa Mchangama, er overbevist om, at H2O-samarbejdet bliver en succes. Det baserer han på to ting:

- Det passer rigtigt godt ind i forhold til flere ting. Dels er brandet nostalgisk for mange i 20'erne, og netop nostalgi rykker lige nu, hvor 90'erne har været meget tilbage i modebilledet i de seneste tre år. Det ser man også hos mange andre mærker. Samtidig er sportswear generelt voldsomt populært som tendens, så hvis de kan skabe den rette branding og fortælle den rigtige historie, så tror jeg, det kan lykkes, siger han.

Cover-redaktøren peger samtidig på, at samarbejdet mellem H2O og Aarhus-butikken S.T. Valentin er godt set:

LÆS OGSÅ: Dansk mode hitter hos inderne og russerne

- Det fungerer glimrende, for i deres lancering skal de til at rebrande sig, og der er de rette samarbejdspartnere afgørende. Mit indtryk er bestemt, at det er en af de bedste butikker i Aarhus, H2O her har slået sig sammen med.

Og hvad med klipklapperne – holder de stadig?

- Det har den faktisk allerede gjort i lang tid – det så vi især da H2O samarbejdede med Stine Goya, så det nye her er især tøjkollektionen.

H2O-kollektionen forhandles på S.T. Valentins egen hjemmeside.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress