Af - 01/04-16 08:31

Fra et luftgevær til 200 cykler: Her er de vilde fund fra Aarhus ÅFra et luftgevær til 200 cykler: Her er de vilde fund fra Aarhus Å

Hvad har et gebis, en symaskine og et traktordæk til fælles...? De er alle blevet fundet på bunden af Aarhus Å.

Bildstrecke im Grossformat »

Cykler, terrassevarmere og sågar en vaskemaskine.

Det er ikke småting, der bliver smidt i Aarhus Å på den godt en kilometer lange strækning langs med Åboulevarden i Midtbyen.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Aarhus Kommune anslår, at de årligt bruger mellem 100.000 og 200.000 kroner på at fiske tingene op igen.

- Det er ekstremt dernede. Det koster lige så meget som vedligeholdelsen af resten af vandløbene i Aarhus Kommune, så det er et stort problem, siger miljøtekniker Lars Spring, der står for vedligeholdelse af kommunens 180 kilometer vandløb.

I galleriet øverst kan du se eksemler på de mange ting, der er blevet fundet i Aarhus Å.

LÆS OGSÅ: Dansk topmodel gør comeback - med en HELT særlig gæst

Lars Spring fortæller, at det er ’alt, der står langs åen, der er i risiko for at ryge derned,’ og han nævner blandt andet vejskilte og café-udstyr. Det store problem er dog cykler, som de årligt finder omkring 200 af.

Han gætter på, at årsagen er berusede mennesker, der synes, det er sjovt at skubbe dem i, og derfor mener han også, at det er et problem, at de står lige ud til vandkanten.

- På en fredag eftermiddag, hvor der ikke er flere steder at parkere, står der cykler hen langs med åen, og hvis de ikke stod der, så ville de nok heller ikke ryge i.

LÆS OGSÅ: Politisk flertal dropper stormoské i Aarhus

Pablo Celis, der er projektleder for Aarhus Cykelby, mener dog, at det hovedsagligt er herreløse cykler, der bliver smidt i.

- De fleste er gode til at låse deres cykler fast, og vi har så fem studerende til at rende og fjerne de her herreløse cykler, der er mere oplagte til at ende i åen, siger han og tilføjer, at der desuden er mere cykelparkering på vej, og det måske kan hjælpe på problemet.

LÆS OGSÅ: Aarhusianske Læreres arbejdspladser koster 33 millioner

LÆS OGSÅ: Kioskejer satte bandit på plads: Du kan få en på hovedet

LÆS OGSÅ: Odins Soldater indtager nattelivet: Vil patruljere i de danske gader

LÆS OGSÅ: Færre aarhusianere fusker – men flere får bøder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress