Af - 30/11-15 14:56

Gorm væltede 100 containere på Aarhus Havn: - De lå over det heleGorm væltede 100 containere på Aarhus Havn: - De lå over det hele

- Det er det mest voldsomme, jeg har oplevet, lyder det fra operationsleder på Aarhus Havn, efter Gorm havde blæst omkring 100 containere omkuld.

Bildstrecke im Grossformat »

Her kan du se flere billeder fra Gorms hærgen gennem Danmark.

Det var noget af et syn, der ventede arbejderne på containerterminalen på Aarhus Havn mandag morgen. Stormen Gorm havde nemlig væltet omkring 100 containere, da den søndag aften ramte 'Smilets By' med meget kraftige vindstød.

- Det er det mest voldsomme, jeg har oplevet, og det samme siger dem, der har arbejdet her i længere tid end mig, siger operationsleder på containerhavnen Per Bøch Andersen til metroxpress.

- Man tror, det er løgn, at sådan en 2-3 tons tung container kan vælte, men de har en store flade, og når der er så enorme vindkrafter i spil, så kan de altså godt vælte rundt, siger han.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Han skyder på, at mellem 80 og 120 containere var væltet, og de lå spredt ud over det meste af pladsen, hvilket er ret usædvanligt.

- Det er sket før, at containere vælter, når der for eksempel er kraftig vind fra nogle særlige retninger, men det er som regel i et hjørne eller lignende, og derfor kan vi normalt stadig operere hernede. Den her gang lå de over det hele, siger han.

LÆS OGSÅ: Gorm rev toppen af boligblok: - Der ligger tag over det hele

LÆS OGSÅ: Trafikken nærmer sig normale tilstande efter Gorm

Han fortæller, at det jo viser, hvor kraftig stormen var i Aarhus. De væltede containere gjorde, at terminalen var lukket frem til omkring klokken 13.00, og det var selv om at havnen var forberedt på kaos.

- Vi havde folk til at gardere mod blæsten både torsdag og fredag og sågar søndag var der mandskab hernede for at sikre containerne. Det sker bare sådan noget her, og i dag har de så måtte kæmpe for at få alt på plads igen hurtigst muligt, siger Per Bøch Andersen.

Med en lukket containerterminal har det så oven i hele oprydningen betydet, at de er kommet bagud dernede.

- Vi holder åbent nogle ekstra timer i dag, så vi kan nå at få det hele med, siger Per Bøch Andersen.

LÆS OGSÅ: 37.000 mistede strømmen: - Gorm har en mærkelig humor


LÆS OGSÅ: Her er sandheden om Gorm Storm Hansen-opdateringen

LÆS OGSÅ: Her er status efter Gorms hærgen i Aarhus

LÆS OGSÅ: Stormen Gorm pustede sig op til orkanstyrke flere steder

LÆS OGSÅ: Sådan bliver vejret efter Stormen Gorm

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress