Af - 09/05-16 07:45

Så mange aarhusianere er imod en ny stormoskeSå mange aarhusianere er imod en ny stormoske

Ny stormoske møder ikke den store opbakning blandt aarhusianerne.

storybild

(Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/ARKIV)

Først besluttede politikerne i Aarhus at droppe salget af en grund på Bautavej tæt på Gellerupparken, der ellers skulle have været brugt til at bygge en ny stormoske. Nu viser det sig, at aarhusianerne heller ikke vil bakke op om et stormoske-projekt.

Analyseinstituttet Wilke har foretaget en meningsmåling på vegne af JP Aarhus, og her er lidt over halvdelen imod, at der opføres en stormoske.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Til spørgsmålet bliver aarhusianerne præsenteret for, at et politisk flertal har afvist at sælge en grund til Forbundet af Islamiske Foreninger (FIF), og de bliver derefter spurgt om, hvorvidt muslimer i Aarhus skal have lov til at opføre en fælles stormoské med kulturcenter.

Til det svarer 50,6 procent af aarhusianerne nej, mens 33,5 procent siger ja, og de sidste 15,9 procent svarer 'ved ikke'. Den måling lyder meget dækkende, mener byens borgmester, Jacob Bundsgaard (S).

- Man forstår godt, ikke mindst i lyset af de afsløringer og den megen diskussion, der har været, at der hos mange aarhusianere er en vis skepsis i forhold til det projekt. Men det ændrer ikke på, at religiøse minoriteter har en grundlovssikret ret, der giver mulighed for at opføre steder, hvor man kan praktisere sin religion, siger han til JP Aarhus.

LÆS OGSÅ: Stressede socialrådgivere på jobcentre rammer borgerne

Det er især TV 2-dokumentarserien 'Moskeerne Bag Sløret', der har fremkaldt en vis modvilje fra aarhusianerne.

Det vurderer både Venstres politiske leder i Aarhus, Bünyamin Simsek, og FIF's formand Ahmad Halimah, der generelt synes, at den seneste tids politiske retorik og mediedækning bliver afspejlet i målingen.

- Det er politikerne og medierne, der er med til at danne den almene borgers holdning. Men vi tror, at det er en holdning, som er til at lave om, hvis der kommer en større åbenhed om stormoskéen, en bedre tone i debatten i medierne og et større samarbejde mellem politikere og foreningerne, siger Ahmad Halimah til JP Aarhus.

LÆS OGSÅ: Politikere giver IC4-togene dødsstødet

LÆS OGSÅ: Aarhus om Togfond-krise: Det vil koste vækst at droppe timemodel

LÆS OGSÅ: Nødblus syd for Frederikssund var drengestreger

LÆS OGSÅ: Minister skal stå skoleret efter kritik om misbrug

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress