Af - 29/04-16 10:31

Mor til to og tandlæge: Så tæt var Louise på uventet OL-pladsMor til to og tandlæge: Så tæt var Louise på uventet OL-plads

Louise Langelund Batting er mor til to, arbejder som tandlæge, og så var hun for nyligt tæt på at løbe sig til en OL-plads.

storybild

Louise Langelund Batting var 99 sekunder fra en OL-billet. (Billede: Polfoto)

99 sekunder.

Efter lidt mere end 41 kilometers maraton var det den tid, der manglede for, at 38-årige Louise Langelund Batting kunne have kvalificeret sig til OL i Rio de Janeiro til sommer.

Tiden lød på 2.36,54, da hun for nyligt løb maraton i Hamborg, og det rakte altså næsten til en OL-billet for den aarhusianske løber, der udover at løbe også har mand, to børn og et tandlæge-job, der skal passes.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Men drømmen om OL nåede da lige at vende oppe i hovedet på Louise Langelund Batting, når der nu kun manglede 99 sekunder.

- Det er da vildt, og jeg har da tænkt på, om det måske også var muligt, når det nu var så tæt på. Men der er stadig mange ting, der skal klappe 100 procent, før det kan lykkes, siger Louise Langelund Batting til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Ministerium kritiseres for letbane: Sammenlignes med grand prix-skandale

Løbet i Hamborg var desværre en af de sidste muligheder for at kvalificere sig til OL, og nu kan man ikke længere nå at komme med. Men så er der jo altid næste OL i 2020 i Tokyo... Eller hvad?

- Der er jeg 42 år, så det er vist mest på joke-stadiet. Det ville også kræve, at jeg stadig holdt dampen oppe på et højt plan, og det er jeg ikke sikker på, at der vil være motivation til, siger Louise Langelund Batting.

LÆS OGSÅ: Venstre om kvindesvømning i Aarhus: Middelalderlig tilgang til motion

Hun påpeger, at de sidste fire måneder også har krævet en del mere krudt, når kilometertælleren skulle op på 100 kilometer om ugen.

- Nu nyder jeg i stedet, at der er mere tid til afslapning og andre ting, men jeg stopper nu ikke helt med at løbe, siger hun.

LÆS OGSÅ: Er han verdens mest dedikerede AGF-fan?

LÆS OGSÅ: Journalisterne: Vi ved, der skal ske mirakler før vi vinder

LÆS OGSÅ: Kapsejladsens eneste 'pigehold': Vi gør det mest for hyggens skyld

LÆS OGSÅ: Slim og snavs: Populære Aarhus-caféer får sur smiley og kæmpe bøde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress