Af - 31/08-15 11:49

Advarsel fra politiet: 'Lad nu være med at tage en pirat-taxi'Advarsel fra politiet: 'Lad nu være med at tage en pirat-taxi'

I forbindelse med Festugen i Aarhus går Østjyllands Politi nu ud og advarer mod at tage den nemme taxi-løsning hjem fra byen.

storybild

Østjyllands Politi har fået henvendelser fra seks personer, der er blevet snydt af pirat-taxier i weekenden (Billede: Polfoto/Arensbak Helle)

Festugen betyder flere mennesker i det aarhusianske natteliv, og derfor også flere der skal hjem på samme tid, når musikken stopper og barene lukkes ned. Det ved pirat-taxierne også, så dem er der mange af i de her dage.

- Vi har haft seks anmeldelser hen over weekenden. Vi har ikke meget at gå efter, fordi det foregår ved tankstationer uden videoovervågning, og fordi kunderne som regel er fulde, så de har svært ved at huske særligt mange detaljer om turen hjem, siger Marianne Morgen fra Østjyllands Politi til metroxpress.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Østjyllands Politi går derfor ud og advarer mod, at man hopper i de mere skumle og falske hyrevogne, når branderten skal hjem og soves ud.

'Lad nu være med at tage en pirat-taxi,' skriver de i mandagens døgnrapport, hvor de også fortæller om den typiske fremgangsmåde, der går ud på at lure dankortoplysningerne og derefter snuppe kortet fra den fulde passager.

'Bilen skal tankes, og "kunden" skal betale for benzinen på en tank, hvor der ikke er videoovervågning. I den forbindelse hæver "kunden" penge i en automat. En af de øvrige i bilen følger venligt med og aflæser pin-koden,' skriver politiet.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Festugens lys-tema virker klart bedst i mørke

Derefter har personerne i pirat-taxien resten af turen til at få fat i kortet, og hvis det lykkes, opdager kunden det måske først dagen efter, når han vågner op med tømmermænd. Politiet håber derfor, at man dropper den nemme taxi-løsning.

- De virker altid utroligt flinke de her personer, der sidder i pirat-taxierne, og når man har fået lidt at drikke, er man jo ikke altid helt god til at bedømme andre mennesker, siger Marianne Morgen.

Hun opfordrer i stedet til, at man tager en rigtig taxi eller aftaler med en kammerat, at han lige må glemme sin seng et øjeblik og være chauffør for en nat.

LÆS OGSÅ: Fem gode råd til en fed festuge

LÆS OGSÅ: TV: "Kaos" i Aarhus: Kæmpe-måger invaderer Festugen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress