Af - 09/05-16 13:38

Letbanen vil koste 214 millioner om året – men kun tjene 96Letbanen vil koste 214 millioner om året – men kun tjene 96

Aarhus Kommune forventer, at letbanens driftsudgifter vil være 118 millioner kroner højere end billetindtægterne. Problematisk stor forskel, mener Liberal Alliance.

storybild

Illustration af den kommende Aarhus Letbane. (Billede: Aarhus Kommune)

Når letbanen til næste år åbner i Aarhus, bliver det med stor sandsynlighed en populær måde at komme frem og tilbage, men det bliver ikke en overskudsforretning.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Aarhus Kommune forventer, at de årlige driftsudgifter til letbanens første etape bliver på 214 millioner kroner – en udgift, som kommunen skal deles med regionen om at betale.

Omvendt regner man med, at de årlige billetindtægter kun vil ligge på 96 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Genvalg på Northside: Her er årets konferenciers

De to beløb fremgår af kommunens svar på en forespørgsel fra Lars Boje Mathiesen, der er Liberal Alliances byrådsmedlem i Aarhus, og han er ikke overrasket over, at udgifterne overstiger indtægterne.

- Den nuværende busdrift har også offentlige omkostninger, så jeg havde ikke forventet andet, men det er problematisk, at der er så stor forskel på de to tal, lyder det fra Lars Boje Mathiesen

Jeg har hele vejen igennem været kritisk over for det her letbane-projekt, fordi det er en dyr og dårlig løsning, siger han og henviser til, at projektets samlede budget også er blevet overskredet med 48 procent.

LÆS OGSÅ: Så mange aarhusianere er imod en ny stormoske

Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus, Kristian Würtz (S), fremhæver også, at busdriften fungerer på samme måde med offentligt tilskud, og derfor mener han ikke, at der er et problem med letbanen.

- Det afhænger af, om letbanen kommer til at virke, og det er jeg overbevist om, at den vil, siger han og uddyber, hvordan den vil blive en succes

- Får den mange kunder, vil det aflaste byens veje, og det vil være en mere miljørigtig transportløsning. Samtidig åbner det op for nye og attraktive byområder langs med letbanen, siger rådmanden, der også fremhæver en ny undersøgelse, der viser, at aarhusianerne faktisk efterspørger ny og bedre kollektiv trafik.

Samtidig fortæller Kristian Würtz, at selv om anlægsbudgettet blev overskredet med de her 48 procent, så er letbanen i Aarhus ikke blevet dyrere end den, der er på vej i København, og den er stadig billigere end den, der skal bygges i Odense.

LÆS OGSÅ: Vinderen af årets kapsejlads er fundet - og det blev ikke medicin

LÆS OGSÅ: Se de grove kapsejlads-videoer: Hvilken en er din favorit?

LÆS OGSÅ: Minister skal stå skoleret efter kritik om misbrug

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress