Af - 20/11-15 08:00

Kloge kameraer skal redde fulde folk fra druknedødKloge kameraer skal redde fulde folk fra druknedød

Nyt tiltag skal stoppe de tragiske drukneulykker i Aalborg havn.

storybild

Der sker for mange drukneulykker i Aalborg havn (arkivfoto). (Billede: Polfoto/Schütze René)

Det er ikke mere end en god måned siden, at en 21-årig mand blev fundet druknet i havnebassinet i Aalborg. Men den slags ulykker skal det være slut med nu, mener Aalborg kommune. Det skriver DR Nordjylland.

Kommunen vil i samarbejde med Aalborg Universitet og beredskabscentret lave forsøg med termiske kameraer, som kan overvåge og automatisk sender en alarm til Beredskabscenter Aalborg, hvis en person falder i havnen.

- Jeg tror på, at den nye teknologi kan redde menneskeliv, siger afdelingsleder i By- og Landskabsforvaltningen Henrik Jess Jensen til DR Nordjylland.

LÆS OGSÅ: Yngre mand fundet druknet i Aalborg: Kan være 21-årige Frederik

Siden 2008 er syv personer druknet i Aalborg Havn på strækningen fra Limfjordsbroen til KMD ifølge Trygfondens tal, Altså i snit en om året. Med det nye alarmeringssystem forventer Henrik Jess Jensen der bliver længere mellem drukneulykker i haven

- VI kan lave genkendelser af mennesker og de mønstre, de bevæger sig i. På den måde kan vi finde mennesker i mørke, siger Henrik Jess Jensen til DR Nordjylland.

Han regner med, at projektet kan sættes i gang inden nytår.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress