Af - 15/08-16 09:40

Ingen afgange for vandflyveren de næste par dageIngen afgange for vandflyveren de næste par dage

Problemer med licens til at flyve holder vandflyveren helt stille på vandet i Aarhus havn. Indtil videre for i dag og i morgen.

storybild

Vandflyveren holder stille i dag og i morgen. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen )

Indtil videre er fem afgange i dag og fem i morgen aflyst med Twin Otter-vandflyet fra NORDIC Seaplanes, og derfor holder flyet på nuværende tidspunkt helt stille i Aarhus havn.

Grunden er, at det kroatiske luftfartsselskabet - der har licensen til at flyve flyet - midlertidigt har mistet netop denne licens.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- ECA (European Coastal Airlines, red.) er efter en audit og konstaterede mangler på deres egne fly i Kroatien ved at implementere en ny teknisk CAMO (den tekniske ledelse med videre, red.) med det schweiziske selskab QCM som underleverandør. Da det er helligdag i Kroatien mandag, kan dette tidligst ske endeligt tirsdag, da det skal godkendes af det kroatiske luftfartsvæsen, skriver NORDIC Seaplanes i et Facebook-opslag.

LÆS OGSÅ: Nu kommer vandflyveren: København - Aarhus på under en time

Noget, som direktøren ikke er helt tilfreds med.

- Det er virkelig frustrerende. Vi er klar. Vores fly er klar, men vi må ikke flyve, siger Lasse Rungholm, der er direktør i Nordic Seaplanes, til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Vandflyveren er i luften: Så vild er den at flyve med

NORDIC Seaplanes påpeger i deres Facebook-opslag, at deres fly stadig fejlfrit og har fløjet næsten 400 timer på ruten uden problemer af nogen art.

LÆS OGSÅ: Tag vandflyveren mellem København og Aarhus: Her er afgangstiderne


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress