Af - 19/10-15 12:27

Landmand pløjede fredet paradis for sommerfugle ned: - Jeg vidste det ikkeLandmand pløjede fredet paradis for sommerfugle ned: - Jeg vidste det ikke

Landmand giver et kort, der ikke var opdateret ordentligt, skylden for, at han ødelagde en masse sjældne sommerfugles hjem. Det holder ikke, mener biolog.

storybild

10 hektar fredet jord, der var hjem for flere sjældne sommerfuglearter, er blevet til kornmark, efter en landmand har fulgt et kort, der ikke var ordentligt opdateret. (Billede: Polfoto/Pierre Rosberg/Arkiv)

Måske siger grøn køllesværmer, violetrandet ildfugl og markperlemorsommerfugle dig ikke de store, men mon ikke at en landmand fra Djursland har lært lidt mere om de navne.

Det skulle nemlig være nogle af de sjældne sommerfuglearter, hvis hjem han kom til at pløje væk på et stykke jord, som han havde lejet af Aarhus Lufthavn. Han var ikke lige opmærksom på, at området var fredet, skriver DR Østjylland.

- Jeg tjekkede kortet på kommunens hjemmeside, lige inden jeg kørte ud for at pløje, men det var ikke opdateret, så jeg vidste ikke, at området var fredet, siger landmand Tobias Flarup om de 10 hektar summerfugle-paradis, der blev til kornmark.

Er du interesseret i nyheder fra Østjylland, så like MX AARHUS her.

Det eftertragtede område er beskyttet under paragraf tre i Naturbeskyttelsesloven, og at noget af jorden blev til kornmark kan man ikke undskylde med et ikke-opdateret kort, mener biolog ved Syddjurs Kommune Lars Dyhrberg Bruun.

- Det har været kendt lige fra starten, at paragraf tre er dynamisk. Områder opstår og forsvinder, og de vokser og skrumper. Derfor er kortene på nettet kun vejledende, og det har de altid været, siger han.

LÆS OGSÅ: Nyt supermarked tager kampen op i Bispehaven

De 10 hektar sommerfugleparadis tager år at genoprette, før der igen vil komme sommerfulge til. Landmanden Tobias Flarup skal nu genoprette området ved at slå hø i årevis og så huske at fjerne høet efter sig.

Lars Dyhrberg Bruun tror på, at det er realistisk at få sommerfuglene tilbage ved at fjerne næringsstoffer fra jorden og ved at fremme blomster og urter.

LÆS OGSÅ: 46-årig varetægtsfængslet for drabsforsøg med kniv


LÆS OGSÅ: Konfirmation i skolen splitter land og by

LÆS OGSÅ: Hvilken art skal være 'Østjyllands dyr' - Muntjakken eller ulven?

LÆS OGSÅ: Byrødder vil have bilfri søndag til Aarhus

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress