Af - 27/06-16 19:02

Burgerkrigen optrappes i AarhusBurgerkrigen optrappes i Aarhus

Konkurrencen mellem de mange burgersteder i Aarhus øges, efter at den populære burgerkæde Tommi’s Burger Joint åbnede i sidste uge.

Bildstrecke im Grossformat »

Efter stor succes i København er den populære islandske burgerkæde Tommi’s Burger Joint rykket til Aarhus.

LÆS OGSÅ: Burgerbar åbner med et brag: Gratis mad den første dag

Her skal de konkurrere med massevis af andre burgerrestauranter – blandt andre Murphy’s Burger Joint, der også har islandske ejere og et lignende koncept, og som er blevet kåret til byens bedste burgersted i en stor afstemning.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Konkurrencen bekymrer dog ikke direktør hos Tommi’s Burger Joint, Valdimar Geir Halldórsson.

- Jeg har prøvet flere af de andre burgerrestauranter i Aarhus, og jeg kan virkelig godt lide, hvad Aarhus kan tilbyde. En af grundene til, at vi gerne ville til Aarhus, er, at kvaliteten af restauranterne i byen er meget høj, siger han og tilføjer:

- Når jeg vågner om morgenen, tænker jeg ikke på, at vi skal udkonkurrere nogen, men at vi skal fokusere på os selv og at gøre det, vi gør.

Heller ikke Murphy’s Burger Joint føler sig truet, selv om konkurrencen er blevet større, fortæller medejer Kristján Óskarsson, der fremhæver, at restauranten tidligere på året blev kåret til byens bedste burgersted i en afstemning, som Smag Aarhus stod for.

- Det er klart, at der er kommet mere konkurrence, når der er åbnet flere steder. Men vi har gjort det godt fra dag ét, og mange er glade for vores burgere. Vi er jo også blevet kåret til byens bedste burgersted. Så jeg tror, vi har vores kundekreds på plads, siger han.

Efter stor succes i udlandet åbnede Tommi’s Burger Joint sin første restaurant i Danmark i 2014, mens Murphy’s Burger Joint slog dørene op for burgerstedet i Aarhus sidste år.

LÆS OGSÅ: Kæmpe hit i Aarhus: Burger-joints 'skyder op alle mulige steder'

LÆS OGSÅ: Siggi griller 1.100 bøffer i aften: Jeg kan aldrig holde pause

LÆS OGSÅ: Københavnernes hippe stamsteder vil erobre Aarhus

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress