Af - 21/10-15 15:50

I mål med finansieringen: AGF får nyt klubhusI mål med finansieringen: AGF får nyt klubhus

Fodboldspillerne i Aarhus kan nu glæde sig til at få nye faciliteter i 2016.

storybild

'De Hviiie' kan se frem til et nyt klubhus i 2016. (Billede: Getty Images/Gregers Tycho)

Et tidssvarende klubhus har længe været på tegnebrættet i AGF, og nu går der ikke længe, før det første spadestik kan tages.

Klubben er nået i mål med finansieringen, og det skyldes ikke mindst en ekstra donation fra Købmand Herman Sallings Fond på 3 millioner kroner, skriver klubben i en pressemeddelse.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

I 2012 blev AGF af 1880 første gang begunstiget med 5,5 millioner kroner fra Salling Fondene, og med den seneste donation når den samlede pengegave fra fondene dermed op på 8,5 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: AGF vil finde fremtidige talenter i denne berygtede ghetto

- Det er vigtigt, at byens hold har gode faciliteter til at styrke og udvikle fremtidens fodboldspillere, og derfor er vi glade for at kunne bidrage til bl.a. bedre undervisningsfaciliteter for de unge talenter, siger Karin Salling, næstformand i bestyrelsen for Købmand Herman Sallings Fond.

Da den første bevilling blev givet i 2012, drejede projektet sig om en ombygning af det eksisterende klubhus. Denne plan har siden taget en drejning, så der nu arbejdes med en model, hvor AGF’s mange medlemmer kan se frem til opførelse af et helt nyt klubhusbyggeri.

LÆS OGSÅ: Avis: Riddersholm i dialog med AGF

Det er AGF af 1880, der bliver bygherre på projektet i tæt samarbejde med den professionelle afdeling, og hovedformand Erik Meineche Schmidt er begejstret over opbakningen fra Salling Fondene.

- Det er flot, at Salling Fondene igen har set velvilligt på vores ansøgning om støtte til projektet. AGF’s nuværende klubhus er fra begyndelsen af 1940’erne og lever ikke op til dagens krav. Den samlede bevilling på 8,5 millioner kroner udgør en meget betydelig del af budgettet og er derfor basis for, at vi nu kan agere, siger Erik Meineche Schmidt.

LÆS OGSÅ: FC Nordsjælland-målscorer: Pressede AGF til fejl

Hos AGF’s professionelle afdeling er taknemmeligheden over den nye donation fra Salling Fondene ligeledes stor.

- Det er vores ambition at skabe et af Skandinaviens mest moderne træningsanlæg på Fredensvang – og et helt nyt klubhus bliver hjertet i det projekt, siger Jacob Nielsen, administrende direktør i AGF.

LÆS OGSÅ: Ærgerlig Wieghorst: Vi har meget at lære

I forbindelse med generalforsamlingen i Aarhus Elite på fredag vil planerne for det nye klubhusbyggeri blive offentliggjort. Det er forventningen, at byggeriet påbegyndes i begyndelsen af 2016.

LÆS OGSÅ: Tre sejre i streg: FCN kan også uden topscorer Bruninho

LÆS OGSÅ: Sen AGF-brøler giver Sønderjyske tre point i Aarhus

LÆS OGSÅ: GALLERI: Sådan kunne nyt stadion i Aarhus se ud

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress